I 1950’erne bidrog Vipeholm-studiet betydeligt til en dybere forståelse af sukkers rolleved udvikling af caries, især med hensyn til vigtigheden af indtagelsens hyppighed og fødeemnets klæbrighed.

Disse resultater satte sammen med studiernes unikke design Sverige og den svenske tandlægevidenskab på det odontologiske verdenskort. Der blev også skabt et klart udgangspunkt for diverse cariesforebyggende strategier, såvel nationalt som internationalt.

Inden studierne fandtes der praktisk taget ingen kostråd til forebyggelse af orale eller generelle sundhedsproblemer; men allerede i 1950’erne blev det såkaldte ”sukkerur” og begrebet ”lørdagsslik” (fredagsslik på nudansk) introduceret – to cariesforebyggende strategier, der stadig er relevante i dag.

Gradvis voksede indsigten i sukkerets eksakte rolle i cariesprocessen, betydningen af retinerende faktorer og oral clearance samt de forskellige sukker- og stivelsesarters rolle i cariesudviklingen. I nyere tid er der blevet introduceret en række kunstige sødemidler som alternativer til naturlige sukkerarter, og konceptet funktionelle fødevarer er også kommet til.

I dag har vi studier, der viser, at genetiske faktorer påvirker hver enkelt persons smags- og kostpræferencer. Endvidere tyder nyere forskning på, at ikke bare hyppigheden af sukkerindtagelse, men også den samlede mængde af indtaget sukker spiller en væsentlig rolle i udviklingen af caries