Kulhydratforsøgene på Vipeholm-anstalten 1947-1951 blev gennemført uden kendskab til nutidens etiske paradigme. Forsøgene var unikke for deres tid, eftersom de blev udført med henblik på at opnå kontrol med et betragteligt antal forhold udover kosten, som kunne tænkes at påvirke cariesaktiviteten. Herunder patienternes spisevaner (sluger maden uden at tygge eller tygger drøv), mundhygiejnevaner og variationer i efterlevelse af forsøgsprotokollen. Der blev også udført omhyggelige metodestudier for cariesregistreringen. Forsøgenes resultater betød et videnskabeligt gennembrud – man kunne i prospektive forsøg demonstrere, at cariesudviklingen blev kraftigt påvirket af klæbrige sukkerholdige kulhydrater, især imellem måltiderne. Man påviste desuden, at cariesmodtageligheden kan variere betydeligt fra person til person.