Svenske forskere uden for odontologien begyndte i 1990’erne at skrive om Vipeholm-studiet, og der var enighed om, at beboernes menneskeværdighed var blevet krænket. Denne artikel belyser, hvorfor deltagernes menneskerettigheder blev negligeret, og hvorfor man tillod, at de blev udsat for lidelser, ud fra tre perspektiver: Institutionssverige som et miljø, berettigelsen af samfundsrelevant forskning samt etablering af videnskabelig integritet. Dernæst redegør artiklen for de etiske konsekvenser af kombinationen af Institutionssverige, samfundsrelevans og forskningsintegritet med hovedvægt på forskningens dagligdag og konkrete moralske positioner. Artiklen er baseret på forfatterens doktorafhandling, som er en systematisk oversigt over arkivmateriale fra de nationale sundhedsmyndigheder og Vipeholm Hospital. I konklusionen understreges vigtigheden af at give plads til reaktioner fra interessenter, der ikke normalt får mulighed for at påvirke forskningen.