I tandlægestolen på klinikken i Gilleleje ligger Juliana Avramchuk, der sammen med sin mand Pavel er flygtet fra Ukraine. De kom til Danmark i midten af marts og er landet i det nordsjællandske. En kindtand volder hende store smerter, så hun har taget imod tilbuddet fra den lokale tandlæge, Hien Cao, om at få gratis akut tandbehandling.

Ligesom en række andre tandlæger, fx Tandlægehuset Brande og tandlægekæderne Godt Smil og Colosseum, har Hien Cao besluttet at hjælpe de ukrainske flygtninge, der er kommet til Danmark, indtil en løsning om tilskud til sundhedsydelser er på plads. I skrivende stund har mere end 19.000 ukrainere søgt om opholdstilladelse i Danmark.

Hien Cao kom selv til Danmark som flygtning fra Vietnam i 1981 og er meget taknemmelig over den hjælp og støtte, hun og hendes familie blev mødt med. Hun vil derfor gerne betale tilbage og hjælpe de ukrainske flygtninge i Gribskov Kommune. Indtil videre har Hien Cao taget imod otte ukrainere på klinikken. Hun er klar til at tage imod endnu flere som Juliana, der også har Pavel med hos tandlægen i dag.

Efter kort tid kan Juliana rejse sig fra stolen og gå ud ad døren med en fyldning i sin kindtand. Hun og hendes mand er meget taknemmelige over tilbuddet, og Hien Cao er glad for at kunne give sit bidrag til de fordrevne ukrainere.

Det ligner ved første øjekast et oprørt hav med store bølgetoppe eller et bakket, goldt månelandskab. Men det er overfladen på et tandimplantat af titan fotograferet med et scanningselektronmikroskop i en opløsning på 0,01 milliontedel af en meter.

Normalt er overfladen på tandimplantater ru, hvor bakterier kan adhærere på overfladen i et tyndt lag i form af en biofilm, der kan medføre inflammation omkring implantatet. Ifølge nyere svenske undersøgelser vil lidt mindre end hver anden patient udvikle inflammation i forskellige grader omkring de indopererede tandimplantater i løbet af en 10-årig periode. Et stigende problem, der ifølge to forskere fra DTU Fotonik er et af de mest oversete forhold på sundhedsområdet.

De har derfor udviklet en teknologisk løsning, hvor nanostrukturer bliver inkorporeret i selve implantatet frem for at blive lagt på implantatoverfladen som en coating. Den takkede overflade ”punkterer” bakteriernes cellemembran, så de ikke kan sætte sig fast og dør. Foreløbige laboratorieundersøgelser tyder på, at andelen af bakterier, der sætter sig fast, bliver reduceret med 90 % sammenlignet med implantater, der har en normal sammensætning. Den nye metode, hvor strukturerne bliver indlejret i selve implantatet, vil ifølge forskerne beskytte implantatet mod inflammation i mere end 10 år mod coatingsmetodens ca. fem år.

Forskerne har nu taget patent på opfindelsen, og målet er på sigt at udbrede løsningen til alle typer af implantater. Fokus er dog i første omgang tandimplantater, hvor behovet ifølge forskerne er størst. 

Det kaldes en kollimator – det lille aggregat. Det ligner mest af alt dele fra et gammeldags lysbilledapparat. Men kollimatoren er en ny opfindelse til røntgenapparater i tandklinikker, som – hvis den kommer i produktion – kan spare klinikejere for at investere i nyt apparatur. I 2018 trådte en ny strålebeskyttelseslov nemlig i kraft, der betyder nye krav til intraorale røntgenapparaters rørspænding. Mindsteafstanden fra fokus til udmundingen af tubus skal være 200 mm, og strålefeltets geometri må ikke længere være cirkulær, men skal derimod være rektangulær. Formålet er at begrænse strålingens potentielt skadelige virkning mest muligt. Apparaturer installeret fra den 6. februar 2018 skal opfylde disse krav ved installationen. For ældre apparaturer, der allerede er installeret, er der tale om en femårig overgangsperiode, hvor kravene skal være opfyldt senest 1. januar 2023. Røntgenapparaturet i mange klinikker lever ikke op til den nye lovgivning, og klinikejerne er derfor tvunget til at skifte røntgenudstyret ud. Men fire studerende på Danmarks Tekniske Universitet er med kollimatoren i gang med at finde en løsning, som potentielt kan gøre de allerede eksisterende røntgenapparater lovlige. Kollimatoren skal fastgøres med skruer for enden af det eksisterende røntgenapparats runde udmunding. Planen er, at den skal produceres i den sundhedsgodkendte plasttype PA2200 og med en stålplade indkapslet i midten til at absorbere spredningsstråling.

Den er kun på størrelse med en mandel. Den lille elektrode med indbygget stimulator. Men når den bliver indopereret ved ganglion sphenopalatinum, et nervebundt lige bagved overkæben under øjet, gør den en kæmpe forskel for patienter med Hortons hovedpine. Siden 2011 har godt 500 patienter i Europa, heraf 150 patienter i Danmark med Hortons hovedpine eller svær migræne, fået foretaget indgrebet på Rigshospitalets Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik. Når de stærke smerter begynder, kan patienterne tænde for stimulatoren ved at sætte et aggregat, der ligner en mobiltelefon, op mod kinden. Det stimulerer det nervebundt, der har betydning for symptomerne ved Hortons hovedpine. På den måde opnår op imod hver tredje patient at blive næsten smertefri. En stor del får markant færre af de stærke smerter, patienterne beskriver som at få en kniv stukket ind i øjenhulen. Det er smerter, som kan være så invaliderende, at det er svært at passe et arbejde, have et socialt liv og tage sig af sine børn. Desværre har Rigshospitalet i de seneste to år ikke kunnet foretage indgrebet. Det amerikanske firma, som producerer stimulatoren, har på grund af en procedurefejl ikke fået fornyet den europæiske CE-godkendelse, fortæller kæbekirurg Jørgen Rostgaard. Han er den kirurg i verden, der har udført flest indgreb på patienter med Hortons hovedpine. Der arbejdes aktuelt på en fornyet godkendelse.

Den ligner til forveksling almindelige piller. Men bag det uskyldige ydre gemmer der sig særdeles stærke kræfter. Pillerne, som er af opioidtypen, var i 2019 skyld i 70.000 dødsfald i USA – en stigning på 35 % siden 2015. Millioner er afhængige, og hver dag kommer 80 spædbørn til verden med abstinenser.

Problemet med afhængighed og overdosis er så stort, at sundhedsmyndigheder og magthavere taler om en opioidepidemi og opioidkrise. Desværre spiller tandlæger en stor rolle i den amerikanske epidemi. Tandlægerne står for 10 % af recepterne på opioider, og undersøgelser viser fx, at 80 % af alle mellem 1330 år, der fik en visdomstand fjernet, fik en recept på opioider.

Herhjemme er situationen meget anderledes. Her er tandlægers ordination af opioider opgjort på døgndoser faldet med 33 % i perioden fra 2014 til 2020. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I alt udgør tandlægernes brug af de stærke smertestillende præparater kun 0,03 % af det samlede forbrug.

Den brune kasse på pallen ser måske ikke ud af meget. Eller ligner noget, der er ud over det sædvanlige. Men det er faktisk en helt særlig papkasse på et helt særligt sted.

Vi er på det splinternye Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) lige ved siden af Herlev Hospital, og inde i kassen er der en tandlægestol. Om nogle få uger vil stolen blive pakket ud og installeret i den topmoderne tandlægeklinik, der som noget helt unikt for et diabeteshospital skal ligge som en del af det nye center.

Igennem flere år har parodontitis i de internationale miljøer været anset som den sjette diabeteskomplikation på lige fod med fx øjen- og hjertekomplikationer. Men med klinikken på SDCC er det første gang, at tand- og mundsygdomme tænkes ind i en sammenhæng med den øvrige diabetesbehandling.

I første omgang vil man på klinikken screene et udsnit af personer med diabetes for at finde ud af, hvem og hvor mange der har tandsygdomme, og hvilke type sygdomme, der er tale om. På sigt skal klinikken foretage undersøgelser og rådgivning af de grupper af personer med diabetes, som er i størst risiko for at have komplikationer med tænder eller mund. På det nye hospital samles diabetesbehandlingen på ét sted for de omkring 11.000 børn, unge og voksne med diabetes i Region Hovedstaden.

Alle eleverne i 4. klasse sidder denne tirsdag morgen ved deres borde med røde tænder. Men de er ikke så røde, som da de seks uger tidligere første gang fik besøg af klinikassistenten fra den kommunale tandpleje. I mellemtiden har eleverne nemlig lært, hvordan de giver tænderne en ordentlig omgang med tandbørsten.

Undervejs har klinikassistenten besøgt klassen fem gange og på et kunstigt tandsæt vist, hvordan man systematisk kan komme hele vejen rundt og få børstet alle sine tænder. Hun fortæller børnene, hvordan de skal forestille sig, at tandbørsten er en skolebus og tænderne elever. Bussen skal selvfølgelig rundt og samle alle elever op. Klinikassistenten tjekker hver elev og viser med spejlet de steder i munden, hvor den røde farve afslører, at en tand ikke har fået en tur med tandbørsten.

Vi er på en skole i Holstebro. Tandplejen Nordvestjylland, som dækker Lemvig og Holstebro Kommuner, har sat sig for at give kommunernes børn de allerbedste tandplejevaner. Og man har bl.a. valgt at sætte ind, når børnene er motorisk klar til selv at tage tandbørsten i hånden. Derfor gennemgår alle kommunernes 4. klasser et intenst børsteprogram, hvor de én gang om ugen i seks uger får besøg af en klinikassistent. Her undervises de i at håndtere tandbørsten, og de lærer en simpel og systematisk metode, hvor de får børstet alle tænder rene.

Det virker. Børn og unge i Lemvig og Holstebro har de seneste år fået markant bedre tandsundhed i de blivende tænder. I dag kan 4. klasse kalde sig superbørstere, fordi de afslutter deres seks ugers forløb. Ud over titlen får de en medalje, som samtidig er et slags kørekort til tandbørstning.

Hele 41 mio. gange og lidt til. Så mange gange har en person her i landet åbnet munden på vid gab, fået stukket en podepind langt bagud i mundhulen for at få foretaget en PCR-test for SARS-CoV-2. Dertil kommer de 40 mio. gange, der er blevet drejet en podepind rundt i næseborene ved en antigentest.

Men det er måske snart slut. Fremover kan vi måske nøjes med en spytprøve. Studier viser, at en spytprøve er lige så præcis som den velkendte PCR–metode. Et studie fra Mahidol University i Bangkok, Thailand – viser fx, at der er 97,5 % overensstemmelse mellem testresultaterne, hvis man sammenligner test af SARS-CoV-2 i spyt med PCR-metoden. Og der er store fordele ved at bruge spyttet til at teste for COVID-19-smitte.

Den enkelte kan selv tage prøven, hvilket betyder, at der ikke kræves sundhedspersonale. Dermed er smitterisikoen ved testning også minimal. Endelig er metoden langt mere behagelig end både næse- og svælgtest. Også på Rigshospitalet har forskere siden foråret 2021 været i gang med et forsøg, der skal sammenligne testmetoder.

Formålet med den danske forskning er at sammenligne følsomheden, ubehaget og omkostninger ved spytprøver sammenlignet med de velkendte testmetoder. Der er endnu ikke kommet resultater fra forsøget, men Tobias Todsen, læge ved Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet, der er en af de ansvarlige bag forskningen, håber, at resultaterne vil vise, at spytprøver er et nemt og hurtigt alternativ til svælgpodninger.

At dyppe sin tunge ned i en creme af capsaicin – et molekyle, der findes i stærke fødevarer som fx chili – lyder næppe tillokkende. Men det er ikke desto mindre det, som en gruppe testpersoner i Aarhus skal. Alt sammen for at give dem oplevelsen af symptomerne på Burning Mouth Syndrome (BMS).

I et nyt dansk forskningsprojekt, som har modtaget støtte fra Tandlægeforeningen, har man sat sig for at teste forskellige mælkeproteiner for at få mere at vide om, hvorvidt proteiner i mælke produkter kan lindre mundbrand forårsaget af capsaicin. Det er forskningsårsstuderende Muhammed Alparslan Gøkhan fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet, der under vejledning af professor, dr.odont. Lene BaadHansen står i spidsen for projektet.

Når testpersonerne har haft deres tunge nede i cremen, skal de efterfølgende skylle munden med en opløsning med forskellige typer af mælkeproteiner.  Viser det sig, at en eller flere typer mælke proteiner har en lindrende effekt, skal proteinerne prøves af på patienter med BMS. I dag findes der ingen helbredende behandling af BMS – kun lindrende behandlinger. Men kan mekanismen bag mælkeproteiners lindrende effekt klarlægges, kan det være af betydning for udvikling af en ny behandlingsmetode med mælkeproteiner til behandling af BMS­patienter.

156 km stik mod vest. Det er retningen for 25-årige Laura Nitschkes nye hjem i Lemvig. Hun er nyuddannet tandlæge fra Tandlægeskolen i Aarhus, og ligesom mere end en tredjedel af nyuddannede tandlæger er hun parat til at flytte for sit første job.

Det viser en ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen, som 212 har svaret på. Her har man undersøgt mobiliteten blandt medlemmer, der er uddannet fra 2015-2020, og 37 % svarer, at de er flyttet kommune indenfor seks måneder efter endt uddannelse. Af dem er 56 % flyttet pga. arbejde. Så nyuddannede tandlæger er flytbare.

Men det kræver den rigtige klinik. Undersøgelsen viser, at de hyppigste årsger til at flytte var ”et godt indtryk af ledelsen” (55 %) og ”jeg havde et godt indtryk af arbejdspladsen” (48 %). For 38 % betød det noget, at jobbet bød på spændende udfordringer.

Laura Nitschke kan nikke genkendende til alle tre parametre, fortæller hun fra lejligheden i Aarhus, som hun så småt er i gang med at pakke ned. For selv om hun ikke har tilknytning til Lemvig, så trak jobbet i hende. Det betyder noget, at hendes kommende chef virker som en god og engageret læremester, ligesom hun sætter pris på, at der er masser at lave på klinikken, at de har den nyeste teknologi inden for branchen. Hun håber dermed, at jobbet vil give hende masser af erfaring og gode fremtidsmuligheder

Moren til den etårige pige fra Holbæk kigger opmærksomt, mens klinikassistenten viser, hvordan hun skal børste tænderne på sin datter. Videokonsultation som førstegangsbesøg er et pilotprojekt, som børne- og ungetandplejen i Holbæk Kommune igangsatte i foråret som reaktion på, at kommunens 3-5-årige havde faldende tandsundhed.

Tidligere indkaldte kommunen børnene ved 2,5 år, men i videokonsultationsprojektet eksperimenteres der med at få fat på familierne allerede, når børnene er et år. Det skal sikre, at de dårlige vaner ikke bliver indgroede, og at de familier, som har brug for særlig støtte, kan opspores så tidligt som muligt.

Holbæk Kommune har før eksperimenteret med fysiske førstegangsbesøg ved etårsalderen. Men der var mange udeblivelser, og de, der mødte op, var for det meste dem, som i forvejen havde en god tandsundhed. Indkald foregik i grupper, og erfaringerne viste, at der er behov for mere individuelle konsultationer.

Under nedlukningen i foråret 2020 fandt kommunen ud af, at de fleste forældre er hjemmevante i digitale platforme, og så opstod idéen til videokonsultationerne. Hvis teknikken ikke lige driller, er fordelene ved videokonsultationer bl.a., at børnene ikke optager stolepladser, at småbørnsfamilierne kan planlægge tandlægetiden mere fleksibelt, og at børn med dårlig tandsundhed bliver fanget ind langt tidligere. Tandplejen overvejer allerede at udvide konceptet til andre grupper.

Kilde

Bloddonationer kan blive forurenet med bakterier, hvis donorerne har parodontitis. Det tyder ny dansk forskning på.

Her fandt forskere hele 6,4 gange højere forekomst af levedygtige bakterier i blodet hos bloddonorer med parodontitis sammenlignet med parodontalt raske bloddonorer. Forskerne har testet bloddonationerne på flere forskellige måder.

De har både brugt præcis samme metode som blodbankerne selv, hvor blodet bliver undersøgt under iltrige forhold.

Men de har også isoleret de røde blodceller og kigget på disse under iltfattige forhold. Og det var ved den sidste metode, at forskerne gjorde en vigtig opdagelse. For mens prøverne, der var blevet undersøgt med blodbankernes sædvanlige metode, var negative for bakteriel forurening, afslørede prøverne, der var blevet undersøgt med forskernes metode, levedygtige bakterier i blodet. Studiet peger dermed på, at blodbankernes rutinemæssige screening af blodet muligvis ikke fanger de inficerede bloddonationer.

I Danmark meldes der meget sjældent om infektioner som følge af blodtransfusion – omkring ét tilfælde ud af 360.000 årlige blodtransfusioner. Den lave forekomst kan ifølge forskerne skyldes, at immunforsvaret hos modtageren bekæmper eventuelle bakterier, eller at sygdomme som fx parodontitis ikke rapporteres som en følge af blodtransfusion. Studiet peger derfor også på, at det i fremtiden kan være aktuelt at udvikle nye screeningsmetoder for bloddonationer.

Kilde

Den hvide tøjdukke får tegnet et hjerte på venstre bryst, der med ujævne streger viser, at det hamrer derudad.

En sort streg over halsen symboliserer kvælningsfølelse, blå zigzagstreger langs armene illustrerer kuldegysninger, mens sorte opspilede øjne, lyseblå tårer og en neadgående sort bue som mund taler sit tydelige sprog.

Med 20 farvetusser og en hvid tøjdukke i hånden blev 10 børn mellem syv og 11 år, der alle var betydeligt angste for tandbehandling, opfordret til at tegne deres angste tanker og kropslige følelser på en såkaldt Kiwanisdukke.

Imens fik de kognitiv adfærdsterapi af en tandlæge, der var uddannet heri.

Undersøgelsen blev udført af norske forskere, som ville undersøge, hvorvidt Kiwanisdukker kunne bruges til at få børn med angst for tandbehandlinger til at visualisere og konkretisere deres angst, så tandplejepersonalet kan forstå den indre kamp, barnet kæmper, når det ligger i tandlægestolen.

Inden undersøgelsen blev børnenes angst målt til at være moderat til alvorlig.

Men efter dukkehjælpen, den kognitive adfærdsterapi og gennemsnitlig 5,5 tandbehandlinger, som bl.a. var klinisk undersøgelse, ekstraktion, fissurforsegling og bedøvelse, var angsten hos samtlige børn dæmpet til under moderat.

Efter behandlingerne tegnede børnene på den anden side af Kiwanisdukken, og her var tegningerne præget af positive kropslige ændringer som fx en glad mund, grønne i stedet for sorte øjne og ingen tårer

Om få år kan den omstændelige baksen med silikone og aftryksskeer være forbi.

Det konventionelle silikoneaftryk vil nemlig være blevet overhalet af den intraorale scanner på størrelse med en tommelfinger.

Og dansk forskning tyder på, at det vil være til gavn for både patienter og behandlere. Intraoral scanning er både mindre tidskrævende, mere præcis og mere behagelig for patienterne.

Danske forskere har undersøgt præparationsgrænsen på 19 patienter, som havde to sammenlignelige kontralaterale præmolarer eller 1.­molarer med indikation for kronebehandling.

Kronen i den ene side blev fremstillet efter intraoral scanning, mens den kontralaterale krone blev fremstillet efter konventionel aftrykstagning.

Undersøgelsen viste, at de digitale aftryk passede en anelse bedre. Samtidig følte de 19 patienter signifikant mindre ubehag ved scanning sammenlignet med konventionel aftrykstagning, og der var også en signifikant forskel på tidsforbruget af de to metoder.

Mens det konventionelle silikoneaftryk tog ca. 18 minutter at lave, tog det digitale aftryk kun ca. fem minutter.

Især ved klinisk svære situationer viste en digital scanning sig at være en fordel, da scanneren bare kunne sættes ind over det berørte område, og så kunne softwaren selv stykke det komplette billede sammen.

Fra april til oktober blev 16.187 danskere testet positive med COVID-19 ved hjælp af Polymerase Chain Reaction-test (PCR).

Hvis de i stedet var blevet testet med en antigentest, ville op mod 8.866 personer være blevet testet falsk negative.

Martin Hansen var alkoholiker. Nu drømmer han om et flexjob som chauffør.

Tidligere begrænsede tænderne ham, han holdt sig for munden i supermarkedet og havde ingen social lyst.

På plejehjemmet Slottet i København får en kvindelig beboer børstet tænder af en SOSU- assistent.

Det gør hun to gange om dagen, som en del af mundplejeprogrammet Shared Oral Care (SOC).

En af de helt store miljøsyndere på en tandklinik er plastdunkene med blå prop, der indeholder demineraliseret vand til autoklaven.

Tæller man sammen, udgør de knap 60 % af en kliniks affald. På landsplan svarer det til over 70 tons kvalitetsplast, der årligt går til spilde.

Retsodontologer har længe bestemt et menneskes oprindelse ud fra tændernes former og størrelse.

Men i 2009 gik det op for en gruppe japanske forskere, at et særligt gen har enorm betydning for tænders udvikling – og at genets reaktor varierer, alt afhængigt af hvilken verdens population man tilhører.

Genreaktoren hedder EDAR, og opdagelsen var revolutionerende for tandmorfologer verden over.

Isbjørnen Nord ville hverken lege eller træne. Og han savlede, når han spiste.

Det viste sig, at grunden var smerter i både hjørnetand, den centrale incisiv i venstre side og 1.- molar.

De otte mm titaniumfremstillede abutments skinner metallisk gennem tandkødet. Men det er måske snart slut.

For forskere på DTU og Aarhus Universitet vil i samarbejde med virksomheden Elos Medtech farve titaniummet hvidt

Han har formentlig været rigtig brutal at se på: En mand på 190 cm og med rillede fortænder.

Og måske var det netop meningen med vores barbariske forfædres udsmykningsritual: Tandtatoveringer. 

Vidste du, at corona-virussen et proteinmolekyle og et meget skrøbeligt et af slagsen? Det eneste, der beskytter det, er en tynd kappe af fedt.


Dagligt flyder medier over med historier om corona-virus, men hvad ved vi egentlig om virus? Det har forskere fra Johns Hopkins University set på.

A-a-a-tjuuu!

Vi kender alle den velkendte kildren i næsen og efterfølgende tilfredsstillelse, når nyset endelig forløses.

Når du nyser, udstøder du op til 40.000 mikroskopiske dråber, der flyver 2-3 meter ud i luften med en fart på ca. 150 km/t, hvilket svarer til orkanstyrke på Beauforts vindskala.

Præparationer, plastfyldninger og rodbehandlinger. Der er nok at øve sig på for landets tandlægestuderende, og det får de nu rig mulighed for i den nye simulationsklinik på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.

Klinikken indeholder 21 nye fantomdukker med udskiftelige tænder og bevægelige kinder og har plads til 40 studerende.

Hver enhed er udstyret som en moderne tandklinik og er indrettet til firhændig tandbehandling. Kombineret med klinikkens digitale teknologi findes dette ifølge AU ingen andre steder i Danmark og kun få andre steder i verden.

Udover standardtandsæt til basale behandlinger kan fantomdukkerne få indsat 3-d-printede tandsæt scannet fra rigtige patienter, så de studerende kan øve sig på præcis det indgreb, de senere skal udføre på patienten.

Og underviseren kan via små kameraer på operationslampen eller et mikroskop livetransmittere indgreb fra fantomdukkens mundhule direkte til de studerendes egen behandlingsenhed.

Optagelserne kan gemmes, så de studerende kan gense og nærstudere detaljer i indgrebet, hvilket giver en unik mulighed for læring.

Det er nat, og inde i mundhulen er den røde slimhindebeklædte muskel faldet tilbage mod drøblen og vibrerer mod den bløde gane.

Som når et flag blafrer og rammer en flagstang.

Og når luften så bliver presset gennem de snævre forhold, opstår der en dyb rungende lyd.

En lyd, der kan have samme lydstyrke som et lufttryksbor.

Musklen, som er lavet af et tredimensionelt fibersystem, der gør den meget bevægelig, er også kendt som tungen, mens lyden naturligvis er snorken.

Omkring hver tredje snorker, hvoraf de fleste er mænd.

Som regel snorker man mest i den dybe søvn, når alle muskler er meget afslappede.

Derfor snorker man typisk midt eller sidst på natten.

Nogle mennesker snorker også mere, når de har haft en hård dag og er meget udmattede, fordi al muskulatur slapper ekstra meget af.

Generelt kan man sige, at jo ældre man bliver, desto større er risikoen for, at man snorker, fordi man mister muskulatur og bliver mere slap i vævet med alderen.

Som regel bliver man også mere overvægtig med alderen, og det betyder, at man har lettere ved at snorke, fordi fedtet også sætter sig i den bløde gane, så der bliver for lidt plads.

Børn kan også snorke, men det skyldes oftest forstørrede mandler og polypper.

Et overbid eller en meget lille underkæbe kan også være årsag, fordi tungen bliver for stor i forhold til den plads, der er i svælget.

Kilder

Poul Jørgen Jennum, professor, overlæge, dr.med., Dansk Center for Søvnsygdomme, Afdeling for Hjerne og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet

Christian Faber, overlæge, Øre-Næse-Hals/Høreklinik, Odense Universitetshospital

Netdoktor.dk

Sml.snl.no