At dyppe sin tunge ned i en creme af capsaicin – et molekyle, der findes i stærke fødevarer som fx chili – lyder næppe tillokkende. Men det er ikke desto mindre det, som en gruppe testpersoner i Aarhus skal. Alt sammen for at give dem oplevelsen af symptomerne på Burning Mouth Syndrome (BMS).

I et nyt dansk forskningsprojekt, som har modtaget støtte fra Tandlægeforeningen, har man sat sig for at teste forskellige mælkeproteiner for at få mere at vide om, hvorvidt proteiner i mælke produkter kan lindre mundbrand forårsaget af capsaicin. Det er forskningsårsstuderende Muhammed Alparslan Gøkhan fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet, der under vejledning af professor, dr.odont. Lene BaadHansen står i spidsen for projektet.

Når testpersonerne har haft deres tunge nede i cremen, skal de efterfølgende skylle munden med en opløsning med forskellige typer af mælkeproteiner.  Viser det sig, at en eller flere typer mælke proteiner har en lindrende effekt, skal proteinerne prøves af på patienter med BMS. I dag findes der ingen helbredende behandling af BMS – kun lindrende behandlinger. Men kan mekanismen bag mælkeproteiners lindrende effekt klarlægges, kan det være af betydning for udvikling af en ny behandlingsmetode med mælkeproteiner til behandling af BMS­patienter.

156 km stik mod vest. Det er retningen for 25-årige Laura Nitschkes nye hjem i Lemvig. Hun er nyuddannet tandlæge fra Tandlægeskolen i Aarhus, og ligesom mere end en tredjedel af nyuddannede tandlæger er hun parat til at flytte for sit første job.

Det viser en ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen, som 212 har svaret på. Her har man undersøgt mobiliteten blandt medlemmer, der er uddannet fra 2015-2020, og 37 % svarer, at de er flyttet kommune indenfor seks måneder efter endt uddannelse. Af dem er 56 % flyttet pga. arbejde. Så nyuddannede tandlæger er flytbare.

Men det kræver den rigtige klinik. Undersøgelsen viser, at de hyppigste årsger til at flytte var ”et godt indtryk af ledelsen” (55 %) og ”jeg havde et godt indtryk af arbejdspladsen” (48 %). For 38 % betød det noget, at jobbet bød på spændende udfordringer.

Laura Nitschke kan nikke genkendende til alle tre parametre, fortæller hun fra lejligheden i Aarhus, som hun så småt er i gang med at pakke ned. For selv om hun ikke har tilknytning til Lemvig, så trak jobbet i hende. Det betyder noget, at hendes kommende chef virker som en god og engageret læremester, ligesom hun sætter pris på, at der er masser at lave på klinikken, at de har den nyeste teknologi inden for branchen. Hun håber dermed, at jobbet vil give hende masser af erfaring og gode fremtidsmuligheder

Moren til den etårige pige fra Holbæk kigger opmærksomt, mens klinikassistenten viser, hvordan hun skal børste tænderne på sin datter. Videokonsultation som førstegangsbesøg er et pilotprojekt, som børne- og ungetandplejen i Holbæk Kommune igangsatte i foråret som reaktion på, at kommunens 3-5-årige havde faldende tandsundhed.

Tidligere indkaldte kommunen børnene ved 2,5 år, men i videokonsultationsprojektet eksperimenteres der med at få fat på familierne allerede, når børnene er et år. Det skal sikre, at de dårlige vaner ikke bliver indgroede, og at de familier, som har brug for særlig støtte, kan opspores så tidligt som muligt.

Holbæk Kommune har før eksperimenteret med fysiske førstegangsbesøg ved etårsalderen. Men der var mange udeblivelser, og de, der mødte op, var for det meste dem, som i forvejen havde en god tandsundhed. Indkald foregik i grupper, og erfaringerne viste, at der er behov for mere individuelle konsultationer.

Under nedlukningen i foråret 2020 fandt kommunen ud af, at de fleste forældre er hjemmevante i digitale platforme, og så opstod idéen til videokonsultationerne. Hvis teknikken ikke lige driller, er fordelene ved videokonsultationer bl.a., at børnene ikke optager stolepladser, at småbørnsfamilierne kan planlægge tandlægetiden mere fleksibelt, og at børn med dårlig tandsundhed bliver fanget ind langt tidligere. Tandplejen overvejer allerede at udvide konceptet til andre grupper.

Kilde

Bloddonationer kan blive forurenet med bakterier, hvis donorerne har parodontitis. Det tyder ny dansk forskning på.

Her fandt forskere hele 6,4 gange højere forekomst af levedygtige bakterier i blodet hos bloddonorer med parodontitis sammenlignet med parodontalt raske bloddonorer. Forskerne har testet bloddonationerne på flere forskellige måder.

De har både brugt præcis samme metode som blodbankerne selv, hvor blodet bliver undersøgt under iltrige forhold.

Men de har også isoleret de røde blodceller og kigget på disse under iltfattige forhold. Og det var ved den sidste metode, at forskerne gjorde en vigtig opdagelse. For mens prøverne, der var blevet undersøgt med blodbankernes sædvanlige metode, var negative for bakteriel forurening, afslørede prøverne, der var blevet undersøgt med forskernes metode, levedygtige bakterier i blodet. Studiet peger dermed på, at blodbankernes rutinemæssige screening af blodet muligvis ikke fanger de inficerede bloddonationer.

I Danmark meldes der meget sjældent om infektioner som følge af blodtransfusion – omkring ét tilfælde ud af 360.000 årlige blodtransfusioner. Den lave forekomst kan ifølge forskerne skyldes, at immunforsvaret hos modtageren bekæmper eventuelle bakterier, eller at sygdomme som fx parodontitis ikke rapporteres som en følge af blodtransfusion. Studiet peger derfor også på, at det i fremtiden kan være aktuelt at udvikle nye screeningsmetoder for bloddonationer.

Kilde

Den hvide tøjdukke får tegnet et hjerte på venstre bryst, der med ujævne streger viser, at det hamrer derudad.

En sort streg over halsen symboliserer kvælningsfølelse, blå zigzagstreger langs armene illustrerer kuldegysninger, mens sorte opspilede øjne, lyseblå tårer og en neadgående sort bue som mund taler sit tydelige sprog.

Med 20 farvetusser og en hvid tøjdukke i hånden blev 10 børn mellem syv og 11 år, der alle var betydeligt angste for tandbehandling, opfordret til at tegne deres angste tanker og kropslige følelser på en såkaldt Kiwanisdukke.

Imens fik de kognitiv adfærdsterapi af en tandlæge, der var uddannet heri.

Undersøgelsen blev udført af norske forskere, som ville undersøge, hvorvidt Kiwanisdukker kunne bruges til at få børn med angst for tandbehandlinger til at visualisere og konkretisere deres angst, så tandplejepersonalet kan forstå den indre kamp, barnet kæmper, når det ligger i tandlægestolen.

Inden undersøgelsen blev børnenes angst målt til at være moderat til alvorlig.

Men efter dukkehjælpen, den kognitive adfærdsterapi og gennemsnitlig 5,5 tandbehandlinger, som bl.a. var klinisk undersøgelse, ekstraktion, fissurforsegling og bedøvelse, var angsten hos samtlige børn dæmpet til under moderat.

Efter behandlingerne tegnede børnene på den anden side af Kiwanisdukken, og her var tegningerne præget af positive kropslige ændringer som fx en glad mund, grønne i stedet for sorte øjne og ingen tårer

Om få år kan den omstændelige baksen med silikone og aftryksskeer være forbi.

Det konventionelle silikoneaftryk vil nemlig være blevet overhalet af den intraorale scanner på størrelse med en tommelfinger.

Og dansk forskning tyder på, at det vil være til gavn for både patienter og behandlere. Intraoral scanning er både mindre tidskrævende, mere præcis og mere behagelig for patienterne.

Danske forskere har undersøgt præparationsgrænsen på 19 patienter, som havde to sammenlignelige kontralaterale præmolarer eller 1.­molarer med indikation for kronebehandling.

Kronen i den ene side blev fremstillet efter intraoral scanning, mens den kontralaterale krone blev fremstillet efter konventionel aftrykstagning.

Undersøgelsen viste, at de digitale aftryk passede en anelse bedre. Samtidig følte de 19 patienter signifikant mindre ubehag ved scanning sammenlignet med konventionel aftrykstagning, og der var også en signifikant forskel på tidsforbruget af de to metoder.

Mens det konventionelle silikoneaftryk tog ca. 18 minutter at lave, tog det digitale aftryk kun ca. fem minutter.

Især ved klinisk svære situationer viste en digital scanning sig at være en fordel, da scanneren bare kunne sættes ind over det berørte område, og så kunne softwaren selv stykke det komplette billede sammen.

Fra april til oktober blev 16.187 danskere testet positive med COVID-19 ved hjælp af Polymerase Chain Reaction-test (PCR).

Hvis de i stedet var blevet testet med en antigentest, ville op mod 8.866 personer være blevet testet falsk negative.

Martin Hansen var alkoholiker. Nu drømmer han om et flexjob som chauffør.

Tidligere begrænsede tænderne ham, han holdt sig for munden i supermarkedet og havde ingen social lyst.

På plejehjemmet Slottet i København får en kvindelig beboer børstet tænder af en SOSU- assistent.

Det gør hun to gange om dagen, som en del af mundplejeprogrammet Shared Oral Care (SOC).

En af de helt store miljøsyndere på en tandklinik er plastdunkene med blå prop, der indeholder demineraliseret vand til autoklaven.

Tæller man sammen, udgør de knap 60 % af en kliniks affald. På landsplan svarer det til over 70 tons kvalitetsplast, der årligt går til spilde.

Retsodontologer har længe bestemt et menneskes oprindelse ud fra tændernes former og størrelse.

Men i 2009 gik det op for en gruppe japanske forskere, at et særligt gen har enorm betydning for tænders udvikling – og at genets reaktor varierer, alt afhængigt af hvilken verdens population man tilhører.

Genreaktoren hedder EDAR, og opdagelsen var revolutionerende for tandmorfologer verden over.

Isbjørnen Nord ville hverken lege eller træne. Og han savlede, når han spiste.

Det viste sig, at grunden var smerter i både hjørnetand, den centrale incisiv i venstre side og 1.- molar.

De otte mm titaniumfremstillede abutments skinner metallisk gennem tandkødet. Men det er måske snart slut.

For forskere på DTU og Aarhus Universitet vil i samarbejde med virksomheden Elos Medtech farve titaniummet hvidt

Han har formentlig været rigtig brutal at se på: En mand på 190 cm og med rillede fortænder.

Og måske var det netop meningen med vores barbariske forfædres udsmykningsritual: Tandtatoveringer. 

Vidste du, at corona-virussen et proteinmolekyle og et meget skrøbeligt et af slagsen? Det eneste, der beskytter det, er en tynd kappe af fedt.


Dagligt flyder medier over med historier om corona-virus, men hvad ved vi egentlig om virus? Det har forskere fra Johns Hopkins University set på.

A-a-a-tjuuu!

Vi kender alle den velkendte kildren i næsen og efterfølgende tilfredsstillelse, når nyset endelig forløses.

Når du nyser, udstøder du op til 40.000 mikroskopiske dråber, der flyver 2-3 meter ud i luften med en fart på ca. 150 km/t, hvilket svarer til orkanstyrke på Beauforts vindskala.

Præparationer, plastfyldninger og rodbehandlinger. Der er nok at øve sig på for landets tandlægestuderende, og det får de nu rig mulighed for i den nye simulationsklinik på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.

Klinikken indeholder 21 nye fantomdukker med udskiftelige tænder og bevægelige kinder og har plads til 40 studerende.

Hver enhed er udstyret som en moderne tandklinik og er indrettet til firhændig tandbehandling. Kombineret med klinikkens digitale teknologi findes dette ifølge AU ingen andre steder i Danmark og kun få andre steder i verden.

Udover standardtandsæt til basale behandlinger kan fantomdukkerne få indsat 3-d-printede tandsæt scannet fra rigtige patienter, så de studerende kan øve sig på præcis det indgreb, de senere skal udføre på patienten.

Og underviseren kan via små kameraer på operationslampen eller et mikroskop livetransmittere indgreb fra fantomdukkens mundhule direkte til de studerendes egen behandlingsenhed.

Optagelserne kan gemmes, så de studerende kan gense og nærstudere detaljer i indgrebet, hvilket giver en unik mulighed for læring.

Det er nat, og inde i mundhulen er den røde slimhindebeklædte muskel faldet tilbage mod drøblen og vibrerer mod den bløde gane.

Som når et flag blafrer og rammer en flagstang.

Og når luften så bliver presset gennem de snævre forhold, opstår der en dyb rungende lyd.

En lyd, der kan have samme lydstyrke som et lufttryksbor.

Musklen, som er lavet af et tredimensionelt fibersystem, der gør den meget bevægelig, er også kendt som tungen, mens lyden naturligvis er snorken.

Omkring hver tredje snorker, hvoraf de fleste er mænd.

Som regel snorker man mest i den dybe søvn, når alle muskler er meget afslappede.

Derfor snorker man typisk midt eller sidst på natten.

Nogle mennesker snorker også mere, når de har haft en hård dag og er meget udmattede, fordi al muskulatur slapper ekstra meget af.

Generelt kan man sige, at jo ældre man bliver, desto større er risikoen for, at man snorker, fordi man mister muskulatur og bliver mere slap i vævet med alderen.

Som regel bliver man også mere overvægtig med alderen, og det betyder, at man har lettere ved at snorke, fordi fedtet også sætter sig i den bløde gane, så der bliver for lidt plads.

Børn kan også snorke, men det skyldes oftest forstørrede mandler og polypper.

Et overbid eller en meget lille underkæbe kan også være årsag, fordi tungen bliver for stor i forhold til den plads, der er i svælget.

Kilder

Poul Jørgen Jennum, professor, overlæge, dr.med., Dansk Center for Søvnsygdomme, Afdeling for Hjerne og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet

Christian Faber, overlæge, Øre-Næse-Hals/Høreklinik, Odense Universitetshospital

Netdoktor.dk

Sml.snl.no