Xerostomi, den selvoplevede fornemmelse af mundtørhed, er ofte forbundet med reduceret spytsekretion, men kan også være til stede uden objektiv påvisning af nedsat spytsekretion. Udredning af patienter, der klager over xerostomi, bør derfor altid omfatte en grundig anamnese, en detaljeret klinisk undersøgelse samt måling af både den ustimulerede og stimulerede spytsekretionshastighed. Dette er nødvendigt for at kunne identificere potentielle årsager til den nedsatte spytsekretion og xerostomi. Kliniske tegn som tørre mundslimhinder, caries og oral candidose optræder oftest hos patienter med længerevarende nedsat spytsekretion.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med yderligere diagnostiske undersøgelser, herunder billeddiagnostik, spytkirtelbiopsi og blodprøver, for at afklare den bagvedliggende årsag. Den diagnostiske proces kræver ofte et tværfagligt samarbejde for at sikre en korrekt diagnose og kunne iværksætte en passende behandlingsstrategi. Tidlig intervention er essentielt for at lindre symptomer og forebygge og begrænse konsekvenserne af den nedsatte spytsekretion på det orale helbred.