Det er indlysende, at afklaring af årsagen til xerostomi og nedsat spytsekretion er centralt for valg af behandlingsstrategi. Det kan dog undertiden være vanskeligt at identificere en specifik årsag, idet spytkirteldysfunktion kan skyldes et komplekst samspil af flere faktorer, herunder multisygdom og polyfarmaci. Desuden kan det i mange tilfælde være vanskeligt eller umuligt at ændre på årsagen, fx ved strålebehandlingsinduceret spytkirteldysfunktion.

Uanset de tilgrundliggende årsager er det dog helt afgørende at tilrettelægge en behandlingsstrategi, der er tilpasset den enkelte patient, og som omfatter tiltag, der kan bidrage til at lindre patientens xerostomigener, øge den resterende spytsekretion og ikke mindst forebygge og begrænse konsekvenserne af nedsat spytsekretion og fremme patientens livskvalitet.

Denne oversigtsartikel gennemgår de behandlingstiltag, der bør iværksættes hos patienter med xerostomi og/eller nedsat spytsekretion, baseret på årsag og sværhedsgrad. Desuden gennemgås potentielle fremtidige behandlingsmuligheder, som har til formål at genoprette funktionen af beskadiget spytkirtelvæv, herunder biologiske lægemidler, genterapi og stamcellebehandling. Endelig beskrives de specifikke grupper af patienter med hyposalivation, der har mulighed for at søge om tilskud til forebyggende og behandlende tandpleje via sundhedslovens § 166.