Formålet med denne artikel er at fremlægge en række hovedpunkter for god klinisk praksis på vegne af the International Network for Orofacial Pain and Related Disorders Methodology (INfORM), der er et netværk under the International Association for Dental, Oral and Craniofacial Research (IADR).
Sekundær artikel
DATO:
Dansk
English
Formål
Temporomandibulær dysfunktion (TMD) er en heterogen gruppe af tilstande, der afficerer kæbeleddene, tyggemusklerne og tilgrænsende strukturer. TMD er karakteriseret ved kliniske symptomer som bl.a. funktionsindskrænkninger, kæbeledslyde og muskel- og/eller ledsmerter ved palpation og under funktion. Formålet med denne artikel er at fremlægge en række hovedpunkter for god klinisk praksis på vegne af the International Network for Orofacial Pain and Related Disorders Methodology (INfORM), der er et netværk under the International Association for Dental, Oral and Craniofacial Research (IADR).
Metoder
I forbindelse med IADR’s årsmøde i New Orleans i marts 2024 blev der arrangeret en åben arbejdsgruppediskussion, hvor medlemmer af INfORM udarbejdede en liste med 10 hovedpunkter for god klinisk praksis vedrørende TMD.
Resultater
Hovedpunkterne omhandler aktuel viden om ætiologi, diagnostik og håndtering i forbindelse med TMD. De sammenfatter den gældende standard for håndtering af TMD. De kan bidrage til at opfylde behovet for at opdatere praktiserende tandlægers viden om området og forebygge uhensigtsmæssig behandling.
Konklusioner
Hovedpunkterne kan ses som et vejledende grundlag for andre nationale og internationale faglige sammenslutninger, der ønsker at udarbejde retningslinjer og anbefalinger om håndtering af TMD, der er tilpasset de forskellige kulturelle, sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige forhold rundt omkring i verden.
Klinisk relevans:
De seneste årtiers forskning har givet en øget indsigt i ætiologi og håndtering i forbindelse med temporomandibulær dysfunktion, og en del af de behandlinger, danske tandlæger tidligere har anvendt, må nu betragtes som obsolete. Der er derfor behov for en ajourføring af vores viden om TMD. Denne artikel, som er udarbejdet af en række internationale eksperter på området, giver en hurtig oversigt over emnet og danner et godt grundlag for videre studier.
forfattere
International Network for Orofacial Pain and Related Disorders Methodology (INFORM)
Konsensusartikel udgivet på vegne af International Network for Orofacial Pain and Related Disorders Methodology Group of the International Association for Dental, Oral and Craniofacial Research.
læs også
VIDENSKAB
13.02.2025
Håndtering af trigeminusneuralgi i tandlægepraksis
VIDENSKAB
13.02.2025
Nikotinposer og det orale helbred
VIDENSKAB
17.02.2025
Dansk lægemiddelovervågning: spontant indberettede formodede orale lægemiddelbivirkninger 2009-2019
VIDENSKAB
20.02.2025
Komposit plast: in vitro-bindingsstyrke til dentin og kanttilslutning og korrelationer med kliniske resultater
VIDENSKAB
20.02.2025
Orale manifestationer af facialisparese
