Orale manifestationer af facialisparese

Formålet ved dette litteraturstudie er at kortlægge orale manifestationer ved skade på nervus facialis.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Skader på nervus facialis kan manifestere sig med adskillige tegn og symptomer, alt afhængigt af patogenesen bag. Formålet ved dette litteraturstudie er at kortlægge orale manifestationer ved skade på nervus facialis. Studier viser, at funktionsnedsættelser såsom parese eller paralyse af ansigtets mimiske muskulatur, kemosensoriske dysfunktioner, nedsat sekretion fra spytkirtler samt den psykologiske belastning sekundært til sygdommen kan føre til orale komplikationer, herunder mundtørhed og nedsat spytproduktion, synkning samt manglende elimination af bakterier og oral clearance (naturlig rensning af munden), som kan øge risikoen for orale patologier såsom caries og forværret parodontalt helbred. Ud fra disse fund er der udarbejdet en kort vejledning til patienterne omkring optimalt renhold under paresen. 

Klinisk relevans:

I tandlægeklinikken kan man møde patienter, som er påvirket af dysfunktioner i nervus facialis, og kendskab til ætiologien bag samt eventuelle orale manifestationer er essentielt. Faktorer såsom reduceret spytproduktion og synkning og dermed manglende eller nedsat elimination af bakterier (samlet kaldet “oral clearance”) og vanskelighed ved opretholdelse af oralt renhold kan lede til sygdomme, herunder øget cariesprævalens og reduceret parodontalt helbred. 

forfattere

Christie Aimée Gringer

Bachelor i odontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Lea Patricia Rasmussen

Bachelor i odontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Simone Emilia Hanefeld Albrechtsen

Bachelor i odontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Anders Hay-Schmidt

professor, dr.scient., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet