Retention og udfordringer med retention

Formålet med denne oversigtsartikel er at fremlægge en detaljeret redegørelse for og diskussion af problematikker vedrørende retention på baggrund af tilgængelig forskning og god klinisk praksis.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Når den aktive ortodontibehandling afsluttes, begynder retentionsfasen. Denne del afhænger af, hvilken type ortodontibehandling der er udført, og især af, hvilke bidkorrektioner der er foretaget. Afhængigt af disse forhold vælger man enten fastsiddende eller aftageligt retentionsapparatur. Patientens alder under behandlingen og den forventede længde på retentionsperioden er også vigtige faktorer, når man beslutter, hvilken type retentionsapparatur der skal anvendes. De aftagelige apparaturer er lette at anvende for patienterne, men de forudsætter god kooperation og regelmæssige kontroller, da apparaturerne slides og undertiden må udskiftes. Fordelene ved retentionstråd er, at den sidder fast på tænderne, og at kravene til kooperation er mindre, men også dette apparatur skal kontrolleres regelmæssigt. Selv efter mange års retention kan man ikke forvente, at status quo bevares, når retentionsperioden er slut. Kroppens normale aldring påvirker også kæber og tænder, og livslang retention kan derfor være påkrævet, hvis patienten fortsat vil have lige tænder og regelmæssige tandbuer. Det er rimeligt, at den alment praktiserende tandlæge tager ansvar for retentionskontrollerne, sørger for reparation og eventuelt udskiftning af bondede retainere, kontrollerer pasform og eventuelt udskiftning af aftageligt retentionsapparatur samt motiverer patienterne til at anvende og pleje deres apparatur. 

Klinisk relevans:

Det er vigtigt for den alment praktiserende tandlæge at kunne kontrollere og følge op på ortodontisk retentionsbehandling og at have kendskab til fordele og ulemper ved aftageligt og bondet ortodontisk apparatur. Efter ortodontibehandling forventer de fleste patienter, at de på langt sigt kan have ligestående fortænder og harmoniske tandbuer, og hvis det ønske skal opfyldes, kræver det livslang retention.

info

Nr. 9 | 2022

info

Nr. 9 | 2022

forfattere

Lars Bondemark

professor emeritus, odont.dr., ph.d., specialist i ortodonti, Yngsjö, Sverige

Krister Bjerklin

docent, odont.dr., ph.d., specialist i ortodonti, Jönköping, Sverige