Formålet med denne artikel er at evaluere demografiske data tilknyttet patienter med isoleret mandibelfraktur samt fraktur af collum mandibulae med fokus på månedlig fordeling af frakturer i løbet af året og forholdet mellem alder, ætiologi, køn og frakturmønster (unilateral eller bilateral).

Originalartikel
DATO:
Dansk
English
Introduktion – Fraktur af collum mandibulae er en af de hyppigst forekommende typer af mandibelfrakturer. Den rapporterede hyppighed varierer imellem 18,8-42 %. Skadesmekanismen er multifaktoriel og varierer bl.a. i forhold til geografi, socioøkonomisk status, befolkningstæthed og kulturel forskellighed.
Materiale og metoder – Retrospektiv undersøgelse af konsekutivt konservativt og kirurgisk behandlede patienter med isoleret collum mandibulae-fraktur i perioden 2011-2015. Demografiske data som månedsfordeling, alder, køn og ætiologi blev indsamlet.
Resultater – 398 patienter blev inkluderet med i alt 481 collum mandibulae-frakturer. 84 (21 %) var bilaterale, og 314 (79 %) var unilaterale. Den gennemsnitlige alder på skadestidspunktet var 47,7 år, og ratioen mellem mænd og kvinder var 1,23:1. De hyppigste årsager til fraktur var fald (42,7 %), cykelstyrt (32,4 %) og vold (15,8 %). Kvinder havde en signifikant højere risiko for fraktur som følge af cykelstyrt (P = 0,00465), hvorimod mænd havde en signifikant højere risiko for fraktur forårsaget af vold (P = 1,364*10–10).
Konklusion – Kønsfordelingen viser en signifikant større forekomst af collum mandibulae-frakturer hos mænd, men der ses generelt en udligning af kønsforskellen over tid. Der ses størst risiko for bilaterale frakturer ved højenergitraumer som fald og cykelstyrt, hvorimod lavenergitraumer, som fx vold, primært resulterede i unilaterale frakturer.
Klinisk relevans:
Frakturer af collum mandibulae er en hyppig, men desværre ofte overset skade på skadestuer (1). Kendskab til symptomer, hyppighed, skadesmekanisme, alder og køn kan hjælpe til korrekt diagnostik og henvisning til udredning på de kæbekirurgiske hospitalsafdelinger fra såvel kommunal som privat tandlægepraksis. Således kan denne artikel bidrage til større fokus på sufficient udredning ved modtagelse af patienter, der har været udsat for traume mod mandiblen.
forfattere
Hans Joachim Cederfeld de Simonsen
uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital
Libana Raffoul Bjørnstrup
specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital
Tore Tranberg Lefoli
specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital
Adoni Raffoul
M.Sc.Eng., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital
Thomas Kofod
ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d. Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital

