Diagnosen AKC blev verificeret ved histologisk og molekylærbiologisk analyse; sidstnævnte ved påvisning af omlejring af USP6-genet og fusion med et sekundært gen.

Formålet med nærværende oversigtsartikel er at redegøre for de forskellige kirurgiske teknikker, som kunne tænkes at influere på graden og varigheden af de postoperative gener og komplikationer efter fjernelse af M3 inf.

Formålet med denne artikel er at evaluere demografiske data tilknyttet patienter med isoleret mandibelfraktur samt fraktur af collum mandibulae med fokus på månedlig fordeling af frakturer i løbet af året og forholdet mellem alder, ætiologi, køn og frakturmønster (unilateral eller bilateral).

Distraktionsosteogenese kan anvendes til at korrigere vækstforstyrrelser i både over- og underkæben. I underkæben anvendes behandlingen hyppigst ved følger efter juvenil idiopatisk artritis, traume svarende til kondylen, hemifacial mikrosomi eller mikrognati.

Kirurgisk behandling er invasiv med en betydelig risiko for permanent føleforstyrrelse. Derfor er det vigtigt, at non-invasive eller minimalt invasive behandlinger er forsøgt først. Tandlæger kan medvirke til at hjælpe patienter med OSA til den rette behandling.

Ved mistanke om OMD bør patienten derfor henvises til lægeligt regi, da diagnostik og generel behandling foretages af neurologer og i hospitalsregi, hvor patienterne typisk vil blive behandlet med botulinumtoksin (BTX) hver 3.-4. måned evt. suppleret med peroral medicin. Patienternes behandling af slid og skader på tænder og restaureringer som følge af OMD foregår derimod i privat tandlægepraksis og for egen regning.

Metoden anvendt i Dolphin Imaging Software synes velegnet, idet den giver god visualisering af den ønskede opretning af mandiblen og mulighed for planlægning for efterfølgende behandling.

Fraktur af collum mandibulae forekommer hyppigt i forbindelse med ansigtstraumer. Imidlertid er valg af behandlingsmodalitet kontroversiel. Nærværende retrospektive undersøgelse viser, at konservativ behandling i de fleste tilfælde kan foretages med et tilfredsstillende behandlingsresultat ved unilaterale frakturer med minimal okklusionsafvigelse, mens kirurgisk behandling er forbundet med øget risiko for komplikationer. Imidlertid er kirurgisk behandling ofte nødvendigt ved bilaterale og displacerede frakturer som følge af ændret sammenbid og mindsket højde af ramus mandibulae.

Behandlingssuccesen kan være den samme som ved CPAP, men hos nogle patienter er der aftagende behandlingseffekt efter nogen tid. Lavere AHI og BMI, yngre alder og større maksilfremføring kan muligvis prædiktere behandlingssucces ved MMA-kirurgi.