"Et spring ud af det, der var meningen"

Louise Hauge Matzen spørger:

Hvad motiverede dig til at undersøge mulighederne for at arbejde som tandlæge i et andet regi end det kliniske? Hvordan holder du dig opdateret inden for alle de odontologiske fagområder?

- Jeg har altid været nysgerrig på, hvad vores uddannelse kan åbne for af muligheder. Efter nogle år på klinik kunne jeg mærke, at jeg manglede noget og kiggede derfor efter en bibeskæftigelse. Og så dukkede stillingsopslaget hos Styrelsen for Patientklager op. Her var der en mulighed for at bruge min tandfaglige viden på en helt ny måde. Kompromisset var at lægge kliniktøjet på hylden. Det var et spring ud af det, der var meningen, for det var jo ikke det, jeg havde uddannet mig til. Så det var en stor beslutning.

Men jeg tog chancen, og det viste sig at være lige præcis det, jeg manglede. I stedet for at arbejde som håndværker arbejder jeg nu med sundhedsjura og ser det hele oppefra. De store linjer i faget. Jeg har altid været vild med at være tandlæge, men her kan jeg være forankret i det tandlægefaglige og samtidig bidrage til noget meget større. Jeg får en forståelse for de myndighedskrav, vi arbejder under, og forsøger at gøre dem meningsfulde for tandlægestanden.

Formidling er det, jeg synes er allermest interessant i den rolle, og som giver noget til min faglighed. At få jurister til at forstå det tandfaglige og tandlæger til at forstå lovgivning. Og hvorfor den er til. Jeg taler samme sprog som de sagkyndige på klinikkerne og har en grundlæggende forståelse for sundhedsjura. På den måde fungerer jeg som bindeled mellem det juridiske og kliniske. Jeg kan mærke, at det er en fordel for vores fag, at der sidder en tandlæge med i maskinrummet med en forståelse for begge verdener.

Hvad er dine opgaver helt konkret?
- Mine opgaver kan spænde bredt – lige fra konkrete spørgsmål til forståelse af en faglig vurdering eller tolkning af lovgivning. På en typisk dag bidrager jeg med sundhedsfaglig sparring på alle mulige områder, der vedrører tænder. Jeg keder mig ikke.

Mange tror, at vi i styrelsen kun beskæftiger os med klager over sundhedsfaglig behandling. Men styrelsen  træffer også afgørelser på mange andre områder, fx klager over afgørelser fra Patienterstatningen, klager over afgørelser om regionalt tilskud til tandpleje gennem §166 eller kommunernes visitation til omsorgs-, special- og socialtandplejen. Det er i øvrigt en udbredt misforståelse, at jeg som intern ansat tandlæge i styrelsen er den, der træffer beslutningerne. Det er ikke mig, der laver den faglige vurdering i sagerne, men  derimod tandlæger ude i praksis, der er ansat som eksterne sagkyndige.

Det kan indimellem være svært at navigere i faglige uoverensstemmelser. Jeg oplever fx, at der kan være forskel på, hvordan man betragter sager alt efter, om man er uddannet øst eller vest for Storebælt. Inden jeg begyndte i Styrelsen for Patientklager, troede jeg, at jura var meget firkantet. Den opfattelse er blevet modificeret. Det er nærmere fortolkninger, der skal udøves i praksis. Og min rolle er så at bidrage med den 
sundhedsfaglige vinkel ind i det.

Hvordan holder du dig opdateret?
- Jeg gør meget ud af at holde mig fagligt opdateret, men mit job er ikke at være ekspert på alle odontologiske fagområder. Jeg skal nærmere have overblikket og være opmærksom på udviklingen, så vi har det rette grundlag for en afgørelse. De sagkyndige er de suveræne eksperter og har den kliniske tilknytning – det har jeg stor respekt for. Jeg sikrer, at vi har de rette folk ansat. Det stiller krav til synlighed og kræver et solidt fagligt netværk. Men jeg trives godt med at bevæge mig i det sundhedsjuridiske krydsfelt.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?
- Marie-Louise Milvang Nørregaard har mange bolde i luften gennem sine ansættelser ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, den Højt Specialiserede Behandlingsenhed, børne- og ungetandplejen i Aarhus og Grønland i perioder.

Mia Portz Johannsen spørger:

Hvad motiverer dig i arbejdet med børn og unge? ♦