Har du ikke modtaget Tandlægebladet?
Tandlægebladet omdeles af Dao.
Hvis du ikke modtager Tandlægebladet, eller er bladet ikke leveret korrekt, bedes du sende en e-mail til tbredaktion@tdl.dk.
Tandlægebladet er Tandlægeforeningens medlemsblad. Det udkommer på tryk 11 gange om året i 5.441 eksemplarer og løbende her på Tandlaegebladet.dk.
Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner.
Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Som medlem og læser er du velkommen til at blande dig i debatten. Send dit debatindlæg til os på tbredaktion@tdl.dk. Indlægget må maksimalt have en længde på 2000 tegn (inklusive mellemrum).
Rammerne for indholdet i et debatindlæg er vide. Det kan både handle om faglige, fagpolitiske og samfundsrelevante temaer med relation til odontologi. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte og kan også afvise det, hvis det ikke lever op til vores formatkrav eller vurderes at indeholde injurierende, ærekrænkende eller vildledende indhold. Vi optager ikke debatindlæg, der vurderes at være af kommerciel karakter.
Du kan også altid skrive til os med ris eller ros, idéer eller forslag til emner, som du godt kan tænke dig, at vi tager op.
Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper.
Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til faglig-videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne, eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.