Bliv klogere på eksostoser
Hvad er en eksostose? Hvordan diagnosticerer man den? Hvornår skal man behandle og hvordan? Få svarene i denne udgave af Tandlægebladets faglige guide.
Hvad er en eksostose?
En eksostose er en godartet knogleudvækst, som kan opstå hvor som helst i kroppen, herunder på kæbeknoglerne. Mellem 5 og 30 % af verdens befolkning oplever eksostoser. Udvæksten opstår typisk i puberteten og fortsætter med at vokse ind i voksenalderen.
Eksostoser viser sig oftest som lobulære fremspring på den lingvale side af mandiblen eller centralt i den hårde gane. De kan også vokse på den bukkale side af processus alveolaris eller som simple solitære udvækster på mandiblens lateralflader.
Oftest opdages eksostoser af patienten selv eller i forbindelse med en undersøgelse hos tandlægen. Større eksostoser kan medføre, at patienten får vanskeligt ved at tygge normalt, og de kan kompromittere mundhygiejnen, give talebesvær, tilbagevendende traumatiske sår samt inflammation i mundslimhinden.
Eksostoser består enten af hyperplastisk kompakt knogle alene eller af perifer kompakt knogle med et center af spongiøs knogle. Klassisk er eksostoser dækket af en særdeles tynd slimhinde.
De to mest almindelige typer af eksostoser er torus mandibularis og torus palatinus.
Torus mandibularis er en hård udvækst på den lingvale side af mandiblen, som oftest forekommer bilateralt. Store tori mandibulares kan påvirke patientens tale og forstyrre synkefunktionen.
Torus palatinus er en knogleudvækst af varierende størrelse, der oftest forekommer centralt i den hårde gane. Patienter kan opleve ubehag i form af sår og traumer, når de spiser, samt talebesvær.
Hvordan diagnosticerer du eksostoser?
Start den kliniske undersøgelse med inspektion og palpation, hvor du bedømmer størrelsen af eksostosen. Ligger den tæt på tænder eller andre anatomiske strukturer? Ud fra dette samt patientens eventuelle subjektive klager afgør du, om der er indikation for kirurgisk fjernelse.
En radiologisk undersøgelse kan bidrage til at bestemme størrelsen samt eventuelle relaterede patologiske forhold og omkringliggende anatomiske strukturer som maksil, sinus maxillaris og mandibel.
Sådan behandler du eksostoser
Kirurgisk behandling (se faktaboks) kan være nødvendig, hvis eksostosen er genstand for hyppige traumer, hæmmer den orale funktion eller kompromitterer planlagt eller eksisterende protetisk behandling. I beslutningen om kirurgi bør risikoen for skade på omgivende tænder også indgå. Efter operationen anbefales det, at patienten skyller mund med klorhexidin mundskyl 0,1 % to gange dagligt i en uge.
Postoperative smerter lindres mest effektivt med ibuprofen 400 mg efter behov, maksimalt fire gange i døgnet.
Prognosen for kirurgisk fjernelse af eksostoser er god. Risikoen for, at en eksostose recidiverer efter kirurgisk fjernelse, er lav. ♦
Kirurgi til eksostose – trin for trin
- Lokal anæstesi
- Lingval eller palatinal adgang. Tori mandibulares vil typisk fjernes via en lingval marginal incision, mens tori palatini fx kan fjernes via et T-formet snit
- Frilægning af eksostosen
- Separation ved hjælp af bor – alternativt kan en piezotome anvendes
- Eventuel supplerende osteotomi med osteotom – alternativt luksator. Vær forsigtig ved anvendelse af osteotom rettet mod mundbunden
- Afglatning af skarpe kanter
- Skylning med fysiologisk saltvand
- Suturering af slimhinden
- To ugers postoperativ
kontrol og fjernelse af sutur