Beslibninger og andre okklusale behandlinger er sjældent påkrævet i behandlingen af TMD, konkluderer forskere.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Tandkontakt i interkuspidationspositionen (IP) er hyppigst på præmolarer og molarer. Om der er et eller seks kontaktpunkter på en tand, betyder ikke noget sansemæssigt eller for funktionen. Tryk og belastning på tænderne sanses ved hjælp af mekanoreceptorer i parodontalmembranen, og sansningen er derfor ringere ved implantattænder. Der er en positiv sammenhæng mellem antallet af tænder med kontakt og aktiviteten i lukkemusklerne, bidkraften og tyggeeffektiviteten. Derimod er der ingen klinisk relevant årsagssammenhæng mellem tandkontaktforholdene og temporomandibulær dysfunktion (TMD) eller mellem de okklusale forhold og søvnbruksisme. Beslibninger og andre okklusale behandlinger er derfor sjældent påkrævet i behandlingen af TMD. De kan dog være indiceret i særlige tilfælde, men for at bedre tyggefunktion og okklusal afstøtning.
Klinisk relevans:
Der er ingen ideel funktionel okklusion, men en naturlig biologisk variation i tandkontaktforholdene.
Tyggeapparatet og dets funktion har stor tilpasningsevne, og tandkontakten kan ændre sig over tid fx pga. slid, elongation, tandvandring, tandtab og kæbeledsforandringer.
Der er en positiv sammenhæng mellem antallet af tænder med kontakt og aktivitetsniveauet i underkæbens lukkemuskler.
80 % af sammenbidskraften ligger på 1. og 2. molar.
Okklusionsændrende procedurer bør undgås hos raske, velfungerende patienter.
Irreversible okklusionskorrektioner er sjældent påkrævet i behandlingen af TMD-smertepatienter, derimod anbefales konservativ og reversibel behandling.
forfattere
Merete Bakke
professor, specialisttandläkare, dr. et lic.odont., Klinisk Oral Fysiologi, Sektionen for Oral sundhed, samfund og teknologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
læs også
VIDENSKAB
20.03.2023
Morfologisk okklusion – okklusionsafvigelser og relaterede funktionelle faktorer
VIDENSKAB
20.03.2023
Okklusion og temporomandibulær dysfunktion – hvad er sammenhængen, og hvad er der behandlingsmæssigt evidens for?
VIDENSKAB
20.03.2023
Er der kausal sammenhæng mellem bruksisme og okklusion?
VIDENSKAB
20.03.2023
To patienter med temporomandibulær dysfunktion (TMD) og deres relevante og evidensbaserede behandling


