Hypotesen om, at okklusionen er en væsentlig årsag til smerte og dysfunktion i det mastikatoriske system, har ikke kunnet bevises på baggrund af foreliggende forskningsrapporter. I forbindelse med den svenske socialstyrelses udarbejdelse af kliniske retningslinjer for tandplejen er der foretaget en grundig gennemgang af korrektion af okklusionen i forbindelse med specifikke tilstande inden for temporomandibulær dysfunktion (TMD). Denne artikel giver et overblik over de anbefalinger, man er nået frem til på baggrund af en konsensusprocedure, idet manglen på randomiserede studier af høj kvalitet ikke muliggjorde solide evidensbaserede anbefalinger. En konservativ tilgang med reversible behandlinger anbefales, da patienter med TMD ofte har komorbiditetssymptomer i form af andre smertetilstande, psykiske forstyrrelser eller generel artikulær hypermobilitet, tilstande som alle kan bidrage til forekomsten af symptomer i kæbe- og ansigtsregionen. På baggrund af den aktuelle viden er okklusale korrektioner derfor kun indiceret i få tilfælde og med det primære formål at forbedre tyggeevnen og stabiliteten af okklusionen.