Er der kausal sammenhæng mellem bruksisme og okklusion?

Der er aktuelt ikke nogen som helst evidens for et kausalt forhold mellem bruksisme og okklusion, lyder konklusionen i en ny undersøgelse.

Sekundær artikel

DATO:

Dansk

English

Indenfor tandlægeprofessionen er det en udbredt opfattelse, at der er kausal sammenhæng mellem bruksisme og (mal)okklusion. Formålet med denne oversigt var en kritisk vurdering af den eksisterende litteratur om dette emne. En søgning på PubMed i den engelsksprogede litteratur med søgeordene “Bruxism [Majr] AND (Dental Occlusion [Majr] OR Malocclusion [Majr])” gav 93 artikler, hvoraf 46 studier blev inkluderet i denne oversigt. Nogle af de inkluderede publikationer behandlede den mulige sammenhæng mellem bruksisme og okklusionsforhold, hvoraf det blev konkluderet, at der ikke er tilgængelig evidens for, at hverken okklusal interferens eller faktorer relateret til orofacial anatomi indgår i bruksismens ætiologi. Der er i stedet en voksende bevidsthed om, at andre faktorer (dvs. psykologiske og adfærdsmæssige) er vigtige årsager til bruksisme. Andre af de inkluderede undersøgelser vurderede okklusionens mulige medierende rolle mellem bruksismen og dens angivelige konsekvenser (fx tandslid, tab af parodontalt støttevæv og kæbeledssmerter og -dysfunktion). Selvom de fleste tandlæger er enige om, at bruksisme kan have flere skadelige effekter på tyggeapparatet, er der til dato ikke fundet evidens for, at okklusion og artikulation spiller en formidlende rolle for nogen af de påståede negative effekter. Baseret på denne undersøgelse bør det derfor konkluderes, at der aktuelt ikke er nogen som helst evidens for et kausalt forhold mellem bruksisme og okklusion.

Klinisk relevans:

Der er mange teorier om tandkontakt og sammenbid som årsager til bruksisme. Dette har ofte medført behandlinger i form af beslibninger og okklusale justeringer af tandsættet. Suprakontakter eller interferenser har imidlertid ingen ætiologisk rolle for bruksisme, og behandlingerne er derfor ikke evidensbaserede. Den eneste sikre kausale sammenhæng mellem sammenbiddet og bruksisme er, at bruksisme kan bevirke tandslid.

info

Nr. 3 | 2023

info

Nr. 3 | 2023

forfattere

Frank Lobbezoo

Department of Oral Kinesiology, Academic Centre for Dentistry Amsterdam (ACTA), Research Institute MOVE, University of Amsterdam and VU University Amsterdam, The Netherlands

Jari Ahlberg

Department of Stomatognathic Physiology and Prosthetic Dentistry, Institute of Dentistry, University of Helsinki, Finland

Daniele Manfredini

TMD Clinic, Department of Maxillofacial Surgery, University of Padova, Italy

Ephraim Winocur

Department of Oral Rehabilitation, The Maurice and Gabriela Goldschleger School of Dentistry, University of Tel Aviv, Israel