Indenfor tandlægeprofessionen er det en udbredt opfattelse, at der er kausal sammenhæng mellem bruksisme og (mal)okklusion. Formålet med denne oversigt var en kritisk vurdering af den eksisterende litteratur om dette emne. En søgning på PubMed i den engelsksprogede litteratur med søgeordene “Bruxism [Majr] AND (Dental Occlusion [Majr] OR Malocclusion [Majr])” gav 93 artikler, hvoraf 46 studier blev inkluderet i denne oversigt. Nogle af de inkluderede publikationer behandlede den mulige sammenhæng mellem bruksisme og okklusionsforhold, hvoraf det blev konkluderet, at der ikke er tilgængelig evidens for, at hverken okklusal interferens eller faktorer relateret til orofacial anatomi indgår i bruksismens ætiologi. Der er i stedet en voksende bevidsthed om, at andre faktorer (dvs. psykologiske og adfærdsmæssige) er vigtige årsager til bruksisme. Andre af de inkluderede undersøgelser vurderede okklusionens mulige medierende rolle mellem bruksismen og dens angivelige konsekvenser (fx tandslid, tab af parodontalt støttevæv og kæbeledssmerter og -dysfunktion). Selvom de fleste tandlæger er enige om, at bruksisme kan have flere skadelige effekter på tyggeapparatet, er der til dato ikke fundet evidens for, at okklusion og artikulation spiller en formidlende rolle for nogen af de påståede negative effekter. Baseret på denne undersøgelse bør det derfor konkluderes, at der aktuelt ikke er nogen som helst evidens for et kausalt forhold mellem bruksisme og okklusion.