Brugen af kunstig intelligens og 3D-print til fremstilling af den indirekte restaurering muliggør udførelsen af den endodontisk-protetiske behandling i sammenlagt 90 minutter i én behandlingsseance.

Kasuistik
DATO:
Dansk
English
Baggrund
Rodbehandlede molarer med fuld overdækning af cuspides har væsentligt bedre overlevelse end ikke overdækkede cuspides på molarer. Fuld overdækning af cuspides kan opnås på flere måder, hvor økonomi spiller en væsentlig rolle i valget af restaureringstype. I denne kasuistik afprøves muligheden for at forkorte behandlingstiden ved at anvende kunstig intelligens og 3D-printteknik til fremstilling af en endokrone i én seance.
Patienttilfælde
Kasuistikken præsenterer en endodontisk-protetisk behandling med endokrone udført på en 64-årig kvinde med en akut irreversibel pulpitis i +6. De kliniske procedurer, materialer og tidsforbrug bliver udførligt beskrevet i artiklen. Behandlingen blev udført af to tandlæger med erfaring indenfor henholdsvis endodonti og protetik.
Konklusion
Brugen af kunstig intelligens og 3D-print til fremstilling af den indirekte restaurering muliggør udførelsen af den endodontisk-protetiske behandling i sammenlagt 90 minutter i én behandlingsseance.
Klinisk relevans:
Direkte eller indirekte overdækning af cuspides efter endodontisk behandling af molarer forlænger tandens overlevelse væsentligt. Ofte bliver fremstillingen af den indirekte restaurering udskudt eller helt opgivet på grund af omkostningerne forbundet med behandlingen. Hvis de eksterne udgifter forbundet med fremstillingen af en indirekte restaurering samt behandlingstiden brugt på behandling kan reduceres, kan det muligvis påvirke beslutningsprocessen i retning af flere molarer med indirekte fremstillet restaurering med fuld overdækning af cuspides.
forfattere
Yasser Haddadi
Tandlæge, ph.d., MSc., Privat praksis, Aarhus, og afdelingstandlæge, Sektion for Protetik, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet
Kristian Illemann
Tandlæge, privat praksis, Aarhus.
læs også
VIDENSKAB
10.05.2024
Additiv fremstilling i protetik: teknikker, materialer og kliniske indikationer
VIDENSKAB
29.08.2024
Digitale arbejdsgange ved virtuelt planlagt computerguidet implantatindsættelse
VIDENSKAB
03.12.2024
Behandling af voksen patient med amelogenesis imperfecta
VIDENSKAB
04.12.2024
Protetisk rehabilitering af den udtalt atrofiske maksil med subperiostale patientspecifikke implantater
VIDENSKAB
04.09.2024
Protetisk rehabilitering efter partiel maksilektomi med patientspecifikt implantat
