Denne oversigtsartikel beskriver de digitale arbejdsgange ved planlægningen og udførelse af guidet implantatindsættelse ved hjælp af individuelt fremstillede styreskinner i to udvalgte patienttilfælde.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Tilstrækkelig højde og bredde af processus alveolaris er en forudsætning for at opnå en optimal tredimensionel implantatplacering og etablere grundlaget for en korrekt æstetisk og funktionel udformning af den efterfølgende protetiske rekonstruktion med en god langtidsprognose. Prøvetandsopstilling og styreskinner kan anvendes for at hjælpe til en optimal implantatplacering. Udvikling af softwareprogrammer har gjort det muligt at simulere den endelige protetiske rekonstruktion og implantatplacering samt udforme styreskinner, der intraoperativt kan assistere til udboring af implantatlejet og implantatindsættelsen. Imidlertid er guidet implantatindsættelse behæftet med risiko for fejl i forbindelse med databearbejdning, behandlingsplanlægning, printtekniske faktorer og intraoperativ forskydning af styreskinnen, som hver især kan have afgørende betydning for præcisionen af implantatbehandlingen. Implantatets placering anbefales derfor med en sikkerhedsmargin på 2 mm til nærliggende anatomiske strukturer og nabotænder. Guidet implantatindsættelse baseres på en grundig vurdering af patientens individuelle behov, behandlingens kompleksitet, anatomiske overvejelser og behandlerens erfaring og ekspertise med teknologien. Denne oversigtsartikel beskriver de digitale arbejdsgange ved planlægningen og udførelse af guidet implantatindsættelse ved hjælp af individuelt fremstillede styreskinner i to udvalgte patienttilfælde.
Klinisk relevans:
Uhensigtsmæssig implantatplacering kan vanskeliggøre eller umuliggøre fremstilling af en optimal protetisk rekonstruktion og medføre risiko for besværet renhold, mucositis og periimplantitis samt risiko for tidligt eller sent tab af implantat. Endvidere kan afvigelser under implantatudboring medføre beskadigelse af nærliggende anatomiske strukturer og nabotænder. Udførlig klinisk og radiologisk undersøgelse før implantatindsættelse er således nødvendigt for at opnå et sikkert og forudsigeligt behandlingsresultat. Guidet implantatindsættelse og fremstilling af en styreskinne kan i udvalgte patienttilfælde hjælpe til en optimeret implantatplacering.
forfattere
Ulrik Sundberg Simonsen
uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital
Martin Kjærgaard
tandlæge, MSc Oral Implantologi, Lemvig
Thomas Starch-Jensen
klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Kasper Stokbro
forskningsansvarlig overtandlæge, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, klinisk lektor, Syddansk Universitet, Odense
læs også
VIDENSKAB
10.05.2024
Additiv fremstilling i protetik: teknikker, materialer og kliniske indikationer
VIDENSKAB
03.12.2024
Behandling af voksen patient med amelogenesis imperfecta
VIDENSKAB
20.11.2024
Protetik i en digital tidsalder: Potentialet i kunstig intelligens og 3D-print
VIDENSKAB
04.12.2024
Protetisk rehabilitering af den udtalt atrofiske maksil med subperiostale patientspecifikke implantater
VIDENSKAB
04.09.2024
Protetisk rehabilitering efter partiel maksilektomi med patientspecifikt implantat

