Parodontitis er en kronisk inflammatorisk sygdom i tændernes støttevæv og er karakteriseret ved nedbrydning af det parodontale fæste og alveoleknoglen. Sygdommens debutalder og progressionshastighed kan variere og afhænger af medfødte og erhvervede risikofaktorer samt af mundhygiejnevanerne. De relativt langsomt forløbende parodontitisformer diagnosticeres typisk, når patienterne er i 30’erne eller 40’erne, mens aggressive former kan ses hos unge voksne. Parodontitis forløber efter et asymptomatisk mønster, hvilket betyder, at de tidlige stadier typisk underdiagnosticeres. I dag har den teknologiske udvikling gjort det muligt at opdage subkliniske forandringer i de parodontale væv ved at måle forekomst af parodontale biomarkører, dvs. humane og bakterielle proteiner, der kan indsamles med noninvasive metoder. Formålet med denne narrative oversigt er at præsentere vores aktuelle viden om den kliniske anvendelse af infektions- og inflammationsrelaterede proteiner som biomarkører. Desuden diskuteres de molekylære markører, der kan anvendes som mål for parodontalbehandling.