Covid-19-pandemien og tandplejen: årsag og virkning

Der er nu gået to år, siden det nye coronavirus SARS-CoV-2 begyndte at sprede sig fra Wuhan i Kina til den øvrige verden og dermed skabte COVID-19-pandemien. Symptomerne på COVID-19 kan variere fra lette symptomer i luftveje og mave-tarm-kanal til alvorlig pneumoni og i værste fald død. I løbet af pandemien er der ved mutation opstået nye varianter, som har givet anledning til bekymring på grund af deres ændrede kliniske karakteristika som fx større smitsomhed, alvorligere sygdomsbillede og mindre effekt af vacciner. SARS-CoV-2 overføres hovedsagelig via sekreter fra luftvejene. Det optræder ofte i saliva hos inficerede patienter både med og uden kliniske symptomer. Der har derfor været betydelig frygt for smitteoverførsel mellem patient og tandlæge i forbindelse med tandbehandling, og det førte i pandemiens tidlige faser til kraftige restriktioner af al ikkeakut tandbehandling. Dette har forårsaget et betydeligt efterslæb i tandplejen og forlængede indkaldeintervaller. Orale epitelceller og spytkirtler er modtagelige for SARS-CoV-2. Der er imidlertid ikke indtil nu påvist nogen orale sygdomsmanifestationer, som ved virologisk diagnostik kan henføres til SARS-CoV-2. Dårlig oral sundhedstilstand, især parodontitis, er dog under mistanke for at kunne forværre forløbet af COVID-19, fx via forøget aspiration af orale bakterier, som kan forårsage koinfektioner, eller via øget systemisk inflammation som følge af parodontitis. Der er behov for yderligere undersøgelser til belysning af den mulige indflydelse af SARS-CoV-2-virus på oral og systemisk sundhed.