As many as one in every five children has a chronic systemic illness, the most prevalent being allergies, asthma, diabetes and autoimmune diseases, of which rheumatoid arthritis is the most common.

Der findes ingen publicerede studier om emnet fra de nordiske lande. Vi konkluderer, at der kræves øget interdisciplinært og tværfagligt samarbejde, teknologisk infrastruktur, national lovgivning og tæt dialog mellem klinikere, udbydere og beslutningstagere, hvis teletandpleje skal blive en integreret del af tandplejen i de nordiske lande.

I 1970’erne var caries og parodontale sygdomme meget udbredte i alle de nordiske lande. Nu er cariesudbredelsen meget lav for de fleste i de yngre generationer, mens gingivitis og parodontitis stadig er almindeligt forekommende blandt voksne i de nordiske lande.

Tandtråd er den mest benyttede og undersøgte metode til approksimalt renhold. Det er imidlertid påvist, at interdentalbørster er mere effektive til at fjerne approksimal plak, og de er især indiceret til patienter med parodontal sygdom, hvor patienterne ofte har større approksimalrum mellem tænderne.

Resultaterne viser en særdeles kraftig stigning inden for de senere år, som synes at omfatte også behandling af kronisk marginal parodontitis.

Denne kasuistik demonstrerer, at orale piercinger kan være associeret med omfattende lokaliseret parodontal destruktion. Tandlægen bør derfor informere patienter med orale piercinger om, at udsmykning med disse kan medføre en øget risiko for udvikling af oral sygdom.

Forekomsten af sygdom i vævene omkring implantater er høj, og periimplantitis er vanskelig at behandle, og patienter med implantater bør derfor undersøges hyppigt. Patienter, der har gennemgået en parodontalbehandling, skal efterfølgende indgå i et program med hyppige kontrolundersøgelser og støttebehandlinger.

There is some disagreement in terms of combination of regenerative procedures, which is discouraged in Nordic guidelines. Further, Swedish and Danish guidelines have not found the evidence on the potential benefit of regenerative procedures of sites at furcation defects to be sufficient to recommend its use.

Formålet med denne narrative oversigt er at præsentere vores aktuelle viden om den kliniske anvendelse af infektions- og inflammationsrelaterede proteiner som biomarkører. Desuden diskuteres de molekylære markører, der kan anvendes som mål for parodontalbehandling.

Manglende indsigt i effektiviteten af parodontalbehandling i almen praksis vanskeliggør direkte sammenligninger imellem landene. Der er indikationer på, at der i flere nordiske lande findes uopfyldte parodontologiske behandlingsbehov. Vi anbefaler koordineret overvågning af resultaterne af den parodontale behandling med henblik på at forbedre mulighederne for at evaluere de eksisterende tandplejesystemer og planlægge den fremtidige indsats.