Formålet med denne artikel var at sammenligne udvalgte anbefalinger fra EFP’s retningslinjer med nordiske retningslinjer vedrørende NKPB. Sammenligningen afslørede enkelte mindre betydende forskelle og viste, at der generelt er overensstemmelse mellem EFP’s og de nordiske landes retningslinjer.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
De kliniske retningslinjer, som European Federation of Periodontology (EFP) for nylig har udgivet, tager udgangspunkt i den bedste tilgængelige forskning og giver grundlag for at vælge passende tiltag i behandlingen af patienter med parodontitis i stadierne I-III. Hensigten er at forbedre den generelle kvalitet af parodontalbehandling i europæiske lande. I denne artikel sætter vi fokus på de vigtigste profylaktiske og terapeutiske aspekter ved nonkirurgisk parodontalbehandling (NKPB), dvs. første og anden behandlingsfase samt støttebehandling. Denne trinvise tilgang omhandler flere forskellige former for tiltag. Subgingival instrumentering er et grundlæggende element i NKPB, mens det er mindre klart, om forskellige supplerende tiltag gør nogen forskel for behandlingsresponset og slutresultatet. Formålet med denne artikel var at sammenligne udvalgte anbefalinger fra EFP’s retningslinjer med nordiske retningslinjer vedrørende NKPB. Sammenligningen afslørede enkelte mindre betydende forskelle og viste, at der generelt er overensstemmelse mellem EFP’s og de nordiske landes retningslinjer.
Klinisk relevans:
Evidensbaserede kliniske retningslinjer har til formål at vejlede klinikere i forbindelse med valg af relevante forebyggende eller terapeutiske tiltag. Både EFP og flere nordiske lande har udgivet retningslinjer for behandling af parodontitis stadium I-III. Alle retningslinjerne understreger vigtigheden af patienternes motivation og kontrol med risikofaktorer, især rygning, hvis den parodontale status skal forbedres. Subgingival instrumentering er et centralt led i parodontalbehandling, når det drejer sig om at reducere pochedybde og gingival inflammation samt opnå lukning af pocher. Der er begrænset evidens for nytten af supplerende metoder. Supplerende systemisk antibiotikumbehandling bør kun overvejes i helt særlige tilfælde.
forfattere
Eija Könönen
professor, ph.d., Department of Periodontology, Institute of Dentistry, University of Turku, Turku, Finland, og chief dentist, Oral Healthcare, Welfare Division, City of Turku, Turku, Finland
Bjarne Klausen
klinisk lærer, dr. et lic. odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Anders Verket
lektor, ph.d., Department of Periodontology Faculty of Dentistry, University of Oslo, Oslo, Norway
Jan Derks
associate professor, ph.d., Department of Periodontology, Institute of Odontology, Sahlgrenska Academy at University of Gothenburg, Gothenburg, Sweden
læs også
VIDENSKAB
21.02.2022
Den nye klassifikation af parodontitis. Hvordan klassifikationen anvendes i daglig klinisk praksis
VIDENSKAB
07.06.2023
Kirurgisk parodontalbehandling: Anbefalinger fra European Federation of Periodontology og retningslinjer i de nordiske lande
VIDENSKAB
21.02.2022
Ny klassifikation af periimplantære sygdomme
VIDENSKAB
21.02.2022
Behandling af periimplantitis

