Mundslimhindeforandringer med blæredannelser

I nærværende artikel gennemgås de mest almindelige sygdomme, der manifesterer sig med blæredannelse i mundslimhinden.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Blæredannelse i mundslimhinden kan forekomme af mange forskellige årsager. Den hyppigste årsag hertil er virusinfektioner, herunder herpes simplex- og varicella zoster-virusinfektioner. I disse tilfælde vil blærerne typisk have karakter af vesikler, det vil sige væskeansamlinger på under 5 mm, der typisk optræder i klynger. Blæredannelser i mundslimhinden kan også skyldes visse autoimmune sygdomme, hovedsageligt pemfigus vulgaris og pemfigoid. Blæredannelserne har karakter af bullae, der hurtigt brister og efterlader en eroderet slimhinde, som dækkes af fibrin. Desuden kan blæredannelser opstå som følge af genetiske sygdomme som fx epidermolysis bullosa. Endelig kan blæredannelser udløses som reaktion på fx lægemidler som ved erythema multiforme, der kan optræde i varierende grader. Blæredannende mundslimhindesygdomme er ofte forbundet med smerter og ubehag. I nærværende artikel gennemgås de mest almindelige sygdomme, der manifesterer sig med blæredannelse i mundslimhinden.

Klinisk relevans:

Blæredannelse i mundslimhinden kan være tegn på virusinfektioner, der kan kræve hurtig iværksættelse af antiviral behandling og i nogle tilfælde videre henvisning. I andre tilfælde kan blæredannelse skyldes alvorlige autoimmune sygdomme, der kræver udredning med biopsi og henvisning til speciallæge. Det er derfor selvsagt vigtigt at have kendskab til blæredannende mundslimhindesygdomme for at kunne stille relevant diagnose og vide, hvornår yderligere udredning og behandling er indiceret.

info

Nr. 10 | 2023

info

Nr. 10 | 2023

forfattere

Kristine Røn Larsen

adjunkt, ph.d., Oral Patologi & Medicin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Mette Rose Jørgensen

adjunkt, tandlæge, ph.d., Oral Patologi og Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Anne Marie Lynge Pedersen

professor, tandlæge, ph.d., Oral Patologi og Medicin, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet