Denne artikel giver et indblik i bidmærkeanalyse, der er en omstridt disciplin inden for retsodontologien. Området er endnu kun sparsomt videnskabeligt dokumenteret, og gennem tiden har der været præsenteret adskillige ekspertudtalelser om bidmærker på yderst dubiøse grundlag. Tidligere tiders tilgang er blevet stærkt kritiseret i litteraturen, særligt i USA, hvor bidmærkeanalyse har fundet stor anvendelse, og et internationalt paradigmeskifte har været undervejs i årtier. Kvaliteten af bidmærker kan ofte være så ringe, at analyse frarådes og bør fravælges. En bidmærkeanalyse bør kun finde sted, såfremt der er tale om veldefinerede bidmærker. Metoderne til bidmærkeanalyse bør være bedst muligt videnskabeligt funderet, og alle faktorer, der vurderes at kunne have betydning for udfaldet, bør være indeholdt i konklusionen. Indsamling af DNA fra bidmærker skal indgå, når det overhovedet er muligt. Moderne troværdig bidmærkeanalyse omfatter desuden 3D-optagelser, idet 3D-teknologi, til sammenligning med 2D, er vist at kunne bidrage til at mindske forvrængning af data. Datas beskaffenhed bør altid være definerende for konklusioner på baggrund af bidmærkeanalyse.