Aldersvurdering af tænder og kæber

Dental aldersvurdering bliver anvendt både på levende og døde. Der findes mange metoder, men endnu ingen konsensus. Internationalt forskes der i nye metoder, og avancerede statistiske beregninger udvikles.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

I vort samfund er der forskellige pligter og rettigheder, som er knyttet til en persons alder. Aldersvurderinger anvendes i både civilretslige og kriminelle sager, hvis der er usikkerhed om den opgivne alder. Tand- og skeletforandringer eller kombinationer af disse er de hyppigst anvendte metoder til aldersvurdering, og denne artikel fokuserer på tandforandringer. Da tandudvikling og regenerative forandringer er relateret til kronologisk alder, kan disse bruges til beregning af alder ved hjælp af tabeller eller regressionsligninger. Valget af metode afhænger af den formodede kronologiske alder, hvad enten det drejer sig om levende eller afdøde personer. De traditionelle metoder med graduering af tandudvikling og slibesnit af ekstraherede tænder er stadig i brug den dag i dag. Der udvikles dog hele tiden nye metoder med anvendelse af CBCT og MR, som er mere objektive. Kunstig intelligens (AI) anvendes også i bestræbelserne på at gøre målinger så nøjagtige som muligt. Uanset metoden kan man ikke se bort fra biologiske variationer.

Klinisk relevans:

Aldersvurdering anvendes i mange sammenhænge, og det er værdifuldt for tandlæger i voksen- såvel som børne- og ungdomstandplejen at kende til nogle af de metoder, der anvendes til retsodontologisk aldersvurdering.

info

Nr. 8 | 2023

info

Nr. 8 | 2023

forfattere

Mai Britt Bjørk

tandlæge, ph.d.-studerende, Institutt for klinisk odontologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, Norge

Simen E. Kopperud

seniorforsker, ph.d., NIOM - Nordisk institutt for odontologiske materialer as, Oslo, Norge

Sigrid I. Kvaal

førsteamanuensis emeritus, dr.odont., Institutt for klinisk odontologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, Norge