Odontologisk screening før hjerteklapoperation og risiko for infektiøs endocarditis
European Society of Cardiology (ESC), American Heart Association (AHA) og Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) anbefaler, at potentielle kilder til dentale infektioner elimineres mindst to uger før implantation af en hjerteklapprotese.
Nationale og internationale retningslinjer omhandlende hjerteklapoperationer anbefaler odontologisk screening og sanering med henblik på at mindske risikoen for infektiøs endocarditis (IE). To nylige danske registerstudier har undersøgt effekten af denne praksis hos patienter, der gennemgår henholdsvis kirurgisk hjerteklapudskiftning (SVR) og transkateter-aortaklapimplantation (TAVI). Studierne omfattede over 2.300 patienter og sammenlignede behandlingsforløb med odontologisk screening med en kontrolgruppe uden odontologisk screening.
Resultaterne viste ingen signifikant forskel i forekomsten af postoperativ IE eller dødelighed mellem grupperne på trods af markant flere tandekstraktioner i den screenede gruppe. Mikrobiologiske fund fra inficerede hjerteklapper understøttede ligeledes fraværet af en dental årsagssammenhæng til IE. I en befolkningsgruppe sammenlignelig med de skandinaviske lande med generelt god oral sundhed tyder resultaterne på, at odontologisk screening inklusive fokussanering ikke nødvendigvis mindsker risikoen for IE. Dette åbner for en mere tandbevarende tilgang i primærsektoren, hvor odontologisk fokussanering målrettes de mest kritiske infektionsfoci.
Klinisk relevans:
Sundhedsvæsnets begrænsede ressourcer skal prioriteres til behandlingstiltag, der giver mest sundhed for pengene. Evidensbaserede retningslinjer skal kontinuerligt revurderes, da risikoprofiler og behandlingstiltag ændres over tid.
Nyligt publicerede danske undersøgelser viste ingen beskyttende effekt på udviklingen af infektiøs endocarditis ved systematisk præoperativ odontologisk screening. Dette resultat har ændret praksis, så patienter nu screenes af lægerne på henholdsvis hjertemedicinske og thoraxkirurgiske afsnit. Kun ved mistanke om odontogent infektionsfokus henvises patienterne til odontologisk undersøgelse og fokussanering.
Det er vigtigt, at tandlæger kender baggrunden for denne ændring, da eliminering af symptomgivende infektionsfokus stadig er essentielt. Imidlertid underbygger studierne en mere tandbevarende tilgang til odontologisk fokussanering. Området monitoreres nøje for at sikre, at den ændrede screeningspraksis ikke medfører øget forekomst af infektiøs endocarditis.
Dental Screening Before Cardiac Valve Replacement and Risk of Infective Endocarditis
National and international guidelines for cardiac valve surgery recommend preoperative dental screening (PDS) to reduce the risk of developing infective endocarditis (IE). Two recent Danish registry-based studies have investigated the impact of this practice in patients undergoing either surgical valve replacement (SVR) or transcatheter aortic valve implantation (TAVI). The studies included more than 2,300 patients and compared patients in treatment protocols with dental screening with a control group receiving no dental screening.
The results demonstrated no significant difference in the incidence of postoperative IE or mortality, despite a significantly higher number of dental extractions in the screened group. Microbiological findings from infected heart valves further supported the absence of a dental causal link to IE.
In populations with generally high oral health, these results suggest that mandatory screening does not necessarily reduce the risk of IE. This allows for a more tooth-preserving approach in primary care, where dental focus sanitization is targeted at the most critical infectious foci.