ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Sukker og caries – hvad indebærer WHO’s rekommandationer?

ABSTRACT

Fokusartikel Dato: 28.11.2016

At følge WHO’s rekommandationer om indtag af sukker fører til bedre oral og almen sundhed
I marts 2015 udgav WHO nye rekommandationer for indtag af sukker hos børn og voksne med henblik på at forebygge caries og overvægt. Rekommandationen var baseret på aktuelle systematiske litteraturoversigter. Der foreligger en stærk anbefaling af, at indtaget af frit sukker ikke bør overstige 10 % af det daglige energiindtag. Det svarer til omkring fire spiseskefulde pr. dag for børn og voksne; men WHO anser en yderligere reduktion til 5 % for ønskværdig. Frit sukker omfatter alle de monoog disakkarider, som fabrikanter tilsætter fødevarer og færdigvarer under fremstillingen, samt hvad kokke og forbrugere tilsætter i forbindelse med madlavning og under måltidet. Desuden inkluderes naturligt sukker i form af honning, og sirup samt frugtsaft og juicer, som er fremstillet af koncentrat. Tandplejepersonalet bør sammen med øvrige medarbejdere i sundhedssektoren arbejde aktivt for at mindske patienternes sukkerindtag og basere sin rådgivning på de gældende retningslinjer.

Sugar and caries – the WHO Guidelines
Based on updated systematic reviews on the evidence relating sugars to obesity and dental caries, the WHO has recently released new guidelines for sugar intake in children and adults. There is a strong recommendation that the intake of free sugars should not exceed 10% of total energy per day, corresponding to no more than 4 tablespoons. A further reduction in free sugars intake to below 5% was conditionally recommended to protect dental health throughout the life-course. Free sugars include monosaccharides and disaccharides added to foods and beverages by the manufacturer, cook or consumer, and sugars naturally present in honey, syrups, fruit juices and fruit juice concentrates. Embracing these guidelines, dental professionals should work actively together with general health professionals to reduce sugar intake in the general population as well as among their individual patients.