ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Oversigtsartikel:

Retention af cementerede protetiske erstatninger

ABSTRACT

Oversigtsartikel Dato: 22.06.2021

Flere faktorer bidrager til at påvirke den kliniske holdbarhed på cementerede tandrestaureringer. Fordi præparationen af tandvæv til en ekstrakoronal restaurering er irreversibel, udfoldes der stor forskningsaktivitet for at finde metoder og teknikker, der kan minimere biologisk skade, og udvikle nye biomaterialer, som kræver mindre fjernelse af tandvæv. Derfor bliver vi konstant bombarderet med nye ”bedre” eller ”enklere” produkter, som ofte markedsføres til generel anvendelse.

Imidlertid er de videnskabelige beviser for, hvordan cementen og cementeringsteknikkerne påvirker det kliniske resultat over tid, begrænsede og ofte vanskelige at tolke. For at opnå optimal retention af en cementeret protetisk erstatning kræves indsigt i individuelle kliniske situationer, viden om interaktioner mellem forskellige protesematerialer, cement- og tandvævstyper samt overholdelse af korrekte arbejdsprocedurer.

Klinisk relevans
Forståelse af forhold, som påvirker retentionen af cementerede proteser, kræver korrekt diagnostik og viden om interaktioner mellem forskellige protesematerialer, cementer og tandvævstyper.

De kliniske faser er i kronologisk rækkefølge: vurdering af resttandsubstans, valg af restaurering og udformning af præparationen, valg af restaureringsmateriale (metal, keramik, polymer), vurdering af kronens pasform og cementspalte samt valg af relevant cementeringsmateriale i forhold til indikationsområdet.

Det er også vigtigt, at klinikeren er fortrolig med cementernes egenskaber og håndtering samt overholder de korrekte arbejdsprocedurer. De to sidste emner dækkes i henholdsvis artikel 1 og artikel 3 i temaet om cementering af faste permanente protetiske erstatninger.