Materialevalg er afgørende for prognosen efter pulpotomi

Biokeramiske materialer som MTA og Biodentin har i de senere år fået en central rolle i pulpaterapi på grund af deres biokompatibilitet og evne til at stimulere dannelsen af reparativ og tertiær dentin. 

Samtidig er det veldokumenteret, at den koronale restaurering er afgørende for behandlingens succes, idet svigt kan føre til mikroinfiltration og efterfølgende behandlingssvigt. 

Traditionelt har stålkroner været førstevalg til pulpotomibehandlede primære molarer på grund af deres holdbarhed og evne til at sikre en tæt koronal forsegling, men æstetiske hensyn og patientpræferencer har øget interessen for tandfarvede alternativer.

En systematisk oversigtsartikel baseret på PRISMA-retningslinjerne identificerede fem relevante studier blandt 359 artikler fundet ved litteratursøgning i PubMed og Cochrane. 

Resultaterne viste, at pulpotomibehandlede tænder opnåede større bindingsstyrke, når de blev restaureret med Biodentin og resinbaserede kompositter sammenlignet med resinmodificerede glasionomercementer (RMGIC). Samtidig havde tænder behandlet med Biodentin højere frakturmodstand end tænder behandlet med MTA. I en narrativ syntese blev det desuden vist, at MTA-behandlede tænder udgjorde en højere risiko for behandlingssvigt, når der blev anvendt RMGIC eller komposit som endelig restaurering frem for stålkroner.

Samlet set peger resultaterne på, at typen af endelig restaurering har væsentlig betydning for overlevelsen af primære tænder efter pulpotomi. Stålkroner giver den højeste overlevelse uanset valg af pulpamateriale, men resinbaserede kompositter synes at være et relevant alternativ, især når der er anvendt Biodentin, og hvor æstetiske hensyn vægtes højt.