Kroner og endokroner klarer sig ens i studie
Læs Lars Bjørndal, Professor, dr,odont., ph.d., Odontologisk Institut Københavns Universitets, kommentar til et nyt klinisk studie om brugen af forskellige slags kroner.
Et 18-måneders randomiseret klinisk studie viste, at både IPS e.max konventionelle kroner og endokroner opnåede 100 % klinisk succes ved restaurering af molarer uden statistisk signifikante forskelle mellem grupperne.
Studiet omfattede 30 patienter med i alt 40 molarer, der havde behov for en enkeltstående restaurering. Tænderne blev randomiseret til enten IPS e.max konventionelle kroner (n = 20) eller endokroner (n = 20). Alle restaureringer blev fremstillet i IPS e.max Press og cementeret med dualhærdende resincement. De kliniske evalueringer blev udført ved baseline samt efter 6, 12 og 18 måneder ved brug af modificerede USPHS-kriterier. Parametrene omfattede marginal tilpasning, kontaktpunkter og overfladestruktur. Patienttilfredshed blev vurderet via spørgeskema.
Efter 18 måneders opfølgning viste begge restaureringstyper 100 % klinisk succes uden svigt i forhold til marginal tilpasning, kontaktpunkter og overfladestruktur. Der blev ikke fundet statistisk signifikante forskelle mellem grupperne i forhold til adhæsivt svigt ved nogen af opfølgningsperioderne (P ≥ 0,075). Alle patienter rapporterede høj tilfredshed med både æstetik og komfort. Den funktionelle vurdering viste, at 93,3 % af restaureringerne fungerede tilfredsstillende ved afslutningen af observationsperioden.
Der blev registreret adhæsive svigt i flere tilfælde i endokrone-gruppen sammenlignet med gruppen med konventionelle kroner.
Kilde:
Dalol RE, Abou Nassar JN, Hajeer M. An 18-month randomized controlled clinical trial evaluating the clinical success of IPS e.max conventional crowns and endocrowns in extensively restored molars. Clin Exp Dent Res 2026;12:e70298
Kommentar
Lars Bjørndal
Professor, dr,odont., ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet
Det aktuelle randomiserede studie sammenligner kliniske resultater for konventionelle kroner og endokroner på rodbehandlede tænder. Tidligere litteratur har peget på problemer med tab af endokroner.
Studiet inkluderede henholdsvis 20 konventionelle kroner og 20 endokroner hos 30 patienter og fandt ingen signifikante forskelle, dog mistedes én endokrone. Der blev anvendt samme materialer (lithiumdisilikat), fremstillingsteknik (IPS e.max press system) og adhæsionsprotokol. Tørlægning blev udført med sug og vatruller. Inklusionskriterierne angiver bl.a. god endodontisk behandling, og tandrestsubstans defineres med to tilbageværende vægge.
Studiet konkluderer, at længere opfølgning er nødvendig, men fremhæver adhæsionsproblemer ved endokroner, og kofferdam anbefales fremover. Styrkeberegningen er utilstrækkelig, da forventede forskelle ikke er medregnet, hvilket antyder, at 20 behandlinger per gruppe er utilstrækkelige til sikre kliniske konklusioner. Begge behandlinger viste dog gode resultater med høj score på bl.a. status af kanttilslutning og farvestabilitet. Forfatterne fremstår dog partiske over for konventionelle kroner og opstiller stringente kriterier for, at endokroner ikke kan være en general erstatning for konventionelle kroner. Det kan meget vel være sådan, men det virker præmaturt at anføre dette på baggrund af det aktuelle studie.
