Nyt studie kortlægger risikofaktorer for tidligt implantattab efter sinusløft

Et nyt studie identificerer en række patientrelaterede, radiologiske og kirurgiske faktorer, som hver for sig er statistisk signifikant forbundet med tidligt implantattab efter sinusløft. De påviste risikofaktorer spænder fra demografiske forhold og tidligere sygdomshistorik til knogleforhold og implantatindsættelse.

Studiet er et multicenterstudie, der omfatter i alt 402 implantater, hvoraf 129 gik tabt inden for de første 12 måneder efter indsættelsen, mens 273 implantater ikke blev tabt i samme periode. Undersøgelsen blev gennemført som et nested case-control-studie på otte kliniske centre i Tyskland i perioden 2016 til 2021. Data blev analyseret ved hjælp af multivariat logistisk regressionsanalyse med henblik på at identificere uafhængige risikofaktorer for tidligt implantattab.

Resultaterne viste bl.a., at hos mænd var der en øget risiko for tidligt implantatsvigt. Rygning påbehandlingstidspunktet viste også en tydelig statistisk sammenhæng med implantattab. Tidligere alvorlig parodontitis var blandt de stærkest associerede risikofaktorer, og der sås desuden en stigende risiko i takt med antallet af manglende tænder før implantatbehandling.

Også præoperative og intraoperative forhold havde betydning. En lav restknoglehøjde før sinusløftet var tydeligt forbundet med øget risiko for implantatsvigt, og sammenhængen blev mere udtalt, jo mindre knoglehøjden var. 

Samlet set giver studiet et overblik over de faktorer, der i datasættet forekom hyppigere blandt implantater, som gik tabt inden for det første år efter sinusløft, sammenlignet med implantater, der ikke mistedes i samme periode.