Sådan kan tandlæger bruge AI

Kunstig intelligens (AI) er alle vegne – ikke mindst på tandlægeklinikkerne. Men hvordan kan AI være 
en hjælp for tandlæger, og hvad skal man være varsom med? 

Tandlæge og ejer af Futurum Klinikken, Yasser Haddadi, bruger flittigt fagets digitale muligheder og følger udviklingen tæt. Ifølge ham er det om at hoppe med på vognen, inden den er kørt. Han bruger i dag bl.a. kunstig intelligens til at designe kroner og mener, at lige præcis den del er blevet udviklet så godt, at han er begyndt at parkere sine bekymringer. 

- Metoden er blevet forfinet, og nu spiller det. Det er gået fra at være noget, der skulle dobbelttjekkes, til at jeg nu stoler på det, forudsat at man har taget et godt scan af sin præparation. Det er en lille ting – men man starter altid i det små, og så bliver det vildere, siger Yasser Haddadi. 

Han forklarer, at det kræver en scanner og en printer, og så kan han selv printe resultatet. Ifølge ham kan alle tandlæger med fordel skaffe sig en scanner og på sigt en 3D-printer.

- Fidusen er, at man kan bruge AI og spare penge. Når først man har investeret i det rette udstyr, koster det mindre at fabrikere en krone, siger han. 

For Yasser Haddadi handler det nu om at strømline processen og lære fra sig, så det øvrige personale på hans klinik også lærer processen, og han ikke behøver at være flaskehals.

Hans næste skridt er at få AI til at designe bidskinner og retentionsskinner. Han mener i det hele taget, at det er et oplagt værktøj til at designe tandsæt.

- Det er subjektivt, hvad man synes er pænt. AI kan hjælpe med at forventningsafstemme med patienten, fordi jeg kan præsentere, hvordan det kommer til at se ud, fortæller Yasser Haddadi. 

Et kig i krystalkuglen 
Yasser Haddadi spår i det hele taget, at AI har potentiale til at blive kæmpestort inden for tandlægebranchen. Arbejdsdagen kommer måske fremadrettet til at foregå meget mere foran en skærm, og kommunikationen bliver mere digital. Måske bliver laboratoriet på klinikken en dag erstattet af et digitalt rum.

Han er også overbevist om, at tandlæger i fremtiden kommer til at gøre brug af software, der kan assistere diagnostikken. Det kan fx være værktøjer, der kan tolke på røntgenbilleder og hjælpe med at diagnosticere fx slid, parodontitis eller tandbevægelser og beregne forskellen fra sidste besøg.

- Det er selvfølgelig stadig tandlægen, der skal træffe afgørelsen, men værktøjerne kan gøre det mere validt og reproducerbart, da man på den måde undgår parametre, der kan påvirke menneskers beslutninger. For værktøjerne bliver ikke trætte, siger Yasser Haddadi.

Han peger samtidig på journalskrivning som endnu et element, hvor AI i fremtiden kommer til at blive en hjælp. 

- Vi kæmper alle sammen med at skrive en rigtig god journal. Ikke at skrive for meget, men at skrive det rigtige. Jeg tror, mange bruger meget tid på det uden nødvendigvis at få det væsentligste med, siger Yasser Haddadi. 

Han nævner i den forbindelse et deep script-program, der er i stand til at lytte med, når man taler med sin patient, og opfange det vigtigste og koge det ned til det mest relevante. Han bruger det ikke selv endnu, men glæder sig til at tage det i brug, da han tror, det både vil spare tid og give en tryghed for, at det vigtigste er 
med. Måske om et år eller to. 

Den digitale udvikling giver ham mange bekymringer om sine børns fremtid og uddannelse, men når det gælder tandlægebranchen, ser han mest af alt muligheder. 

- Min fantasi kan slet ikke rumme, hvad AI kommer til at kunne, siger Yasser Haddadi. 

Ingen panik 
Lars Bjørndal, der er professor i cariologi og endodonti på Københavns Universitet, har beskæftiget sig meget med AI på Tandlægeskolen i København. Her har han især forsket i mulighederne for at forudsige, hvor behandlinger ender henne. 

Han deler opfattelsen af, at AI er noget, der kan påvirke alle faggrupper inden for tandlægeverdenen, og at det især er et oplagt værktøj i diagnostikken. 

- Det udvikler sig sindssygt hurtigt. AI er virkelig dygtig til fx at genkende ting på et røntgenbillede. Det kan give en god start i kontakten med patienten og på pædagogisk vis vise, hvad der skal ske, siger Lars Bjørndal. 

Han er også enig i, at AI især kan bruges til at understøtte design, og at det vil være meget rationelt, hvis man på sigt kan få AI til at automatisere en god journal som udkast. 

Men han slår samtidig koldt vand i blodet. AI kan gøre det nemmere at drive praksis, men i forhold til tandsundheden er han ikke sikker på, hvor meget AI kan bidrage endnu. Men det kommer helt sikkert, mener han.

- Jeg synes, man skal klappe hesten lidt. Der vil altid være en gruppe, der er foran. Over årene kommer alle med i båden, og tandlægeskolerne kommer til at spille en stor rolle. Men der er også nogle barrierer, man skal være opmærksom på, mener Lars Bjørndal. 

Her peger han fx på, at man skal investere både tid og økonomi i de nye værktøjer, før de giver mening at bruge. Det er noget, man skal træne og lære.

- Man kan vinde rationalitet, jo flere data man kan analysere. Men det handler helt grundlæggende om, hvilket materiale AI bliver trænet på. Du kan i virkeligheden få den til næsten hvad som helst alt efter, hvilket materiale den får. På den måde er det et værktøj på godt og ondt. Det skal man lige huske, siger 
Lars Bjørndal.

Han giver et tænkt eksempel på en patient, der mangler en tand, hvor AI er trænet i, at det skal behandles med et implantat. For patienten kan det give en god forståelse for behandlingen, og i nogle tilfælde er det også den rette behandling, men i andre tilfælde er det ikke sikkert, at det er nødvendigt – og kan dermed risikere at presse patienten til noget, mener Lars Bjørndal.

- Om man kan bruge AI til at forudsige et langtidsresultat, efter den har vurderet en specifik behandling, som fx røntgendata eller kliniske scanninger, mangler fortsat at blive optimeret, siger Lars Bjørndal. 

Han er stødt på forskellige platforme for tandlæger, der deler fælles datamængder, som AI bliver trænet på. Det er som udgangspunkt positivt, mener han – for jo flere data, jo bedre.

- Men der kan også være økonomi i det. Og den er hele tiden påvirkelig, så mit skrækscenarie er samtidig, om evidensen følger med, eller om det kan risikere at føre til en udvikling, hvor man ender med at lave de dyreste smil frem for den behandling, der skaber mest sundhed, siger Lars Bjørndal og fortsætter:

- Det er selvfølgelig komplekst. Et flot smil er også en del af det at føle sig og være sund, så begge dele kan hænge sammen, men AI vil på lang sigt være et redskab, der kræver god moral.