Diabetes øger risikoen for periimplantitis – især ved dårlig regulering
Læs professor, dr. odont. Palle Holmstrups kommentar en ny, svensk undersøgelse om diabetes og periimplantitis.
En ny svensk registerbaseret undersøgelse viser, at patienter med diabetes har markant øget risiko for at udvikle periimplantitis sammenlignet med personer uden diabetes. Risikoen stiger, jo længere patienten har haft sygdommen, og jo dårligere den er reguleret.
I undersøgelsen sammenlignede forskerne implantatpatienter med og uden diabetes ved hjælp af data fra nationale sundhedsregistre. Analysen blev justeret for alder, køn og socioøkonomiske forhold. Resultaterne viste, at personer med langvarig og dårligt reguleret diabetes – målt ved forhøjede HbA1c-niveauer – havde størst risiko for både periimplantitis og implantattab.
Forskerne peger på, at dårligt reguleret diabetes påvirker kroppens inflammatoriske respons og helingsprocesser, hvilket kan forklare den øgede modtagelighed for infektion omkring implantater. De fremhæver også, at periimplantitis hos patienter med diabetes ofte udvikler sig hurtigere og kræver tættere opfølgning.
Studiet understreger, at det ikke alene er tilstedeværelsen af diabetes, men især sygdommens reguleringsgrad, der er afgørende for prognosen. Patienter med velreguleret diabetes havde en risiko
tæt på baggrundsbefolkningens, mens risikoen steg markant ved dårlig glykæmisk kontrol.
Forskerne anbefaler tæt samarbejde mellem tandlæger og læger for at sikre optimal diabeteskontrol, hyppigere opfølgning og fokus på forebyggelse hos implantatpatienter med diabetes.
Studiet understreger, at diabetes bør betragtes som en betydelig risikofaktor ved implantatbehandling, men at risikoen kan reduceres væsentligt ved god sygdomskontrol og regelmæssig opfølgning.
Kilde: Trullenque-Eriksson A., Bitencourt FV, Tomasi C. Association between diabetes and periimplantitis: evidence from a swedish registerbased study. J Clin Periodontol 2025;52:1650-61
Kommentar
Palle Holmstrup, Professor, dr.odont. Odontologisk Institut,
Københavns Universitet
Dette studie er baseret på et svensk nationalt patientregister, og det er interessant, at resultaterne i høj grad følger det, vi ved om sammenhængen mellem parodontitis og diabetes. Hidtidige studier
om dette tema har været gennemført på mindre patientkohorter med inhomogene patientgrupper med diabetes – ofte uden oplysning om diabetestype og baseret på patienternes egne oplysninger om sygdommen. I dette studie stammer diabetesdiagnosen fra patientregisteret.
Alle undersøgelser har svagheder, men i dette studie er patientgrundlaget så stort, at svaghederne i et vist omfang
begrænses. De svagheder, der kan nævnes, er den manglende viden om risikofaktoren rygning, hvilket er et sædvanligt problem ved registerstudier, og den manglende viden om, hvornår implantaterne var indsat.
En yderligere begrænsning er, at registreringen af periimplantitis var baseret på behandlingsdata, og manglende behandling er som bekendt ikke nødvendigvis udtryk for manglende sygdom. Det indebærer risiko for et mørketal af
ukendt størrelse.
Forfatterne påpeger selv studiets svagheder, og overordnet
set er der tale om en velgennemført undersøgelse med vigtige resultater, som er væsentlige i klinikken.
