Periapikale læsioner kan snyde

Store periapikale læsioner, hævelse og et ikke-afrundet radiologisk udseende bør få tandlægen til at overveje, om der kan være tale om andet end en endodontisk lidelse. Det konkluderer forskerne bag et nyt studie af den diagnostiske præcision ved periapikale læsioner.

Forskerne indsamlede over en periode på 20 år kliniske, radiologiske og histopatologiske diagnoser af periapikale læsioner ved nonvitale eller endodontisk behandlede tænder. Af de 1.611 læsioner var 94,4 % endodontisk betingede, mens 90 (5,6 %) havde en ikke-endodontisk oprindelse. Den samlede diagnostiske præcision var 91,4 %. Klinikerne identificerede 95,5 % af de endodontiske læsioner korrekt, men kun 23,3 %  af de ikke-endodontiske.

I alt blev 69 ikke-endodontiske læsioner fejldiagnosticeret som endodontiske. Det svarer til 4,5 % af de læsioner, der klinisk blev vurderet som endodontiske. Næsten halvdelen af de fejldiagnosticerede læsioner var lokaliseret i den anteriore maksil.

Odontogene keratocyster og ameloblastomer var de hyppigste blandt de fejldiagnosticerede læsioner og udgjorde henholdsvis 27,5 og 24,6 %. Maligne neoplasmer udgjorde 5,8 % af de ikke-endodontiske læsioner, og den hyppigste maligne diagnose var intraossøst planocellulært karcinom. 

De endodontiske læsioner var signifikant oftere mindre end to cm, uden hævelse og med et afrundet radiologisk udseende. Forskerne anbefaler derfor, at tandlægen overvejer en ikke-endodontisk årsag ved læsioner på mindst to cm, ved klinisk hævelse eller ved et diffust, ikke-afrundet radiologisk udseende. Ifølge forskerne er vævsbiopsi afgørende for korrekt og rettidig behandling.