Alle tandlæger kan blive censorer

Skal jeg ikke være ansat på universitetet for at blive censor? Jeg har ikke været tandlæge i særligt mange år. Jeg kan da umuligt være kvalificeret? Det bliver for svært for mig fagligt.

Det er den slags forestillinger om at være censor på tandlægeuddannelserne, tandlæge Judith Autrup nogle gange hører i sin egenskab af formand for Odontologisk Censorkorps. Men hun understreger, at det intet har med virkeligheden at gøre.

– For mig er det vigtigt at mane myterne om det at være censor på tandlægeuddannelserne i jorden, da det sand - synligvis afholder nogen fra at søge. Sandheden er, at alle færdiguddannede tandlæger kan blive censorer. Anciennitet, alder eller status af lektor, professor eller forsker betyder ingenting. Faktisk vil vi rigtigt gerne have helt almindelige praktiserende tandlæger og børnetand - læger til at melde sig, fordi de har føling med, hvad der sker ude i virkeligheden, forklarer Judith Autrup.

Behov for flere censorer

Censorkorpset beskikkes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet for en fireårig periode. Forud for ansøgningsfristen til den nye periode 2026-2030, som er 1. oktober 2025, står Odontologisk Censorkorps i en situation, hvor de gerne vil have flere til at søge om at blive censorer. Af censorledelsens årsrapport fra 2024 fremgår det således, at flere censureringsopgaver har måttet slås op flere gange, da ingen meldte sig til opgaven ved første opslag.

– Det øgede optag på uddannelserne gør, at der er behov for flere til at bedømme eksamenerne. Vi er fx nødt til at have to censorer på mange af de store skriftlige opgaver, fordi der er så mange eksaminander. Lige nu er vi godt 80 i korpset, men ideelt set vil vi gerne op og være 125, siger Judith Autrup.

Opdateret om nyeste viden

Ifølge formanden får man som censor en god mulighed for at holde sig ajour med den nyeste viden på ens fagområde.

– Du er også med til løbende at evaluere uddannelserne og dermed sørge for, at man også udklækker tandlæger med kvalifikationer, der lever op til samfundets krav, siger hun og fortsætter:

– En vigtig funktion for censorer er at sikre de studerendes retssikkerhed – altså at de får en ensartet og retfærdig bedømmelse. Endelig har man som tandlæge også en slags pligt til at hjælpe med at få velkvalificerede nye tandlæger – akkurat som en håndværksmester har for lærlinge. Hvis ikke der kan findes en censor, kan det i yderste konsekvens betyde en aflysning af eksamen, siger Judith Autrup, men tilføjer, at det indtil videre altid er lykkedes at finde en.

Hun understreger dog samtidig, at det ikke er for pengenes skyld, at man skal blive censor.

– Lønnen er ikke noget at råbe hurra for. Selv om det hedder sig, at timelønnen er ret høj, er censurnormeringen så stram fra universiteternes side, at man bruger flere timer på at vurdere opgaver end estimeret, så tidsmæssigt kan det godt være belastende. Og man får ikke løn for rejsetiden, hvis man skal rejse i forbindelse med opgaven.

Erfaring tæller Når man søger om at blive censor, skal man angive, hvilket fagområde man har størst interesse for, viden om eller erfaring med. Det kan være kirurgi, børnetandpleje, parodontologi eller et af basisfagene, som fx fysiologi eller kemi. Ansøgningen vurderes af formandskabet for censorkorpset, og ifølge Judith Autrup lægges der i udvælgelsen vægt på, at ansøgeren har en vis erfaring med at arbejde som tandlæge.

Når man skal være censor, vil man online få adgang til en række vejledninger – bl.a. hvad det vil sige at være censor, og hvilke regler der er med tavshedspligt.

– Du skal selvfølgelig også sætte dig ind i studieordningen. Og så er du ellers klar, siger Judith Autrup.

Man kan altid sige nej Udvælgelsen af censorer foregår i et IT-system, som udvælger fem censorer, der lever op til kravene for den pågældende eksamen. De fem udvalgte får tilbudt opgaven og får derefter 24 timer til at overveje, om de vil have opgaven. Efter de 24 timer kører der en anden algoritme, der udvælger én af dem, der har accepteret prøven.

– Det er vigtigt for mig at understrege, at der aldrig bliver set skævt til dig, hvis du siger nej til et tilbud om at være censor. Ingen bliver tvunget til at tage en censoropgave, og har du en travl periode, kan du også registrere dig som inaktiv, siger Judith Autrup.