"Folk sidder på trappestenen om morgenen og venter"

Den grædende far ringer klokken 19.30 en hverdagsaften. Hans otteårige datter er blevet kørt ned af en cyklist på vej hjem fra spejder og har fået håndbremsen ind i siden af munden. Huden i munden hænger i laser, og tænderne er slået løs. På skadestuen ved de ikke, hvad de skal stille op. Tandlæge Ole Klitgård kører afsted og syr i to timer, mens faren holder ­suget.

Oplevelsen og den seje far husker Ole Klitgård tydeligt, selvom pigen i dag er voksen. For som tandlæge på Langeland er man på for det meste og må forvente at komme ud for lidt af hvert. Også i sommerferien. Det fortæller 70-årige Ole Klitgård, der er tandlæge og har ejet og drevet Klinikhuset Klitgård i Rudkøbing siden 1987.

– Det er meget anderledes at være tandlæge på landet i forhold til i byen. Her kan patienterne sidde på min trappesten om morgenen og vente, når jeg kommer. Det er meget sødt, men kan også være lidt stressende. Til gengæld giver disse udfordringer mig en kæmpe faglig tilfredsstillelse, siger Ole Klitgård.

Han har boet i Svendborg siden 1983 og har købt en gård på Langeland, hvor han gerne vil flytte ind med sin kone og toårige søn. Der er kun to-tre tandklinikker på øen, og når Ole Klitgård går tur med sin kone på den 284 km2 store ø, bemærker hun ofte, hvor mange mennesker han kender og taler med.

– Jeg kan virkelig godt lide, at folk ­bare stopper op og henvender sig. Vi passer på hinanden her på øen, og jeg kan godt lide nærværet. Jeg har valgt at stå til rådighed, så hvis nogen ringer med tandpine i weekenden, kører jeg ud, siger Ole Klitgård.

Tyske turister og stolte øboere
Især om sommeren bliver han ringet op af talrige turister og sommerhusgæster med akut tandpine, rodbetændelse eller knækkede tænder. Det var mere voldsomt for bare nogle år siden, har Ole Klitgård bemærket. Måske fordi klientellet har ændret sig.

Men mange turister vælger stadig den lille ø i den sydlige del af Storebælt i juli. Både danske, men også tyske. Engang gik der nemlig en færge fra Kiel til Langeland, og øen var en billig feriedestination. Selvom færgen ikke sejler længere, vrimler det stadig med tyske turister.

– Det sjove ved at være tandlæge her på øen er, at man får lov til at lave det hele. Vi laver en blanding af kæmpestore behandlinger – implantater, broer, proteser, kosmetiske behandlinger og helt almindeligt tandlægearbejde. På sådan en ø bliver man bedømt benhårdt. Hvis man laver dårlige behandlinger, rygtes det med det samme, fortæller Ole Klitgård og fortsætter:
– Her er man nødt til at være helt nede på jorden. De gider ikke noget hovskisnovski. Det passer mig fint. Langelændere er tidligere blevet set lidt ned på af fynboer, og det har måske gjort dem stolte. Især af øen, og hvor smuk den er, siger Ole Klitgård.

Det var lidt tilfældigt, at Ole Klitgård i sin tid havnede på Langeland. Men det har han aldrig fortrudt. De gamle købstæder og det kuperede terræn med de særlige hatbakker er blandt hans favoritter. Også vandet og skoven, hvor han tager på bukkejagt og sejler. Når han altså ikke kører racerløb i udlandet.