"Jeg kan godt sætte mig ind i, at det er hårdt at leve med"

06.15 / Jeg står op, spiser morgenmad og smører madpakke, før jeg tager regntøjet på og cykler fra Risskov mod Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, hvor jeg er i gang med et etårigt forskningsprojekt om burning mouth syndrome (BMS). Det er en sygdom, som stadig er vanskelig at diagnosticere, fordi årsagen ikke er kendt, og behandlingen derfor primært lindrer symptomer. Jeg undersøger, om patienter med BMS objektivt har ændringer i smagssansen for at vurdere, om sådanne ændringer kan bruges som et diagnostisk værktøj. Det gør jeg bl.a. ved at sammenholde undersøgelser 
af patienter med BMS med raske kontrolpersoner.

07.45 / Jeg ankommer til universitetet. Jeg kan lide at være her tidligt og starte morgenen i ro med at tjekke mails og planlægge dagen. Min plads er på femte sal sammen med undervisere og forskere, hvilket giver et inspirerende indblik i forskningsmiljøet. Efter at have tjekket mails går jeg i gang med at arbejde på et systematisk review af eksisterende BMS-forskning og drikker en kop te fra termokanden. Min familie kom til Danmark fra Afghanistan, da jeg var otte år. Te er en stor del af kulturen der, så det får mig altid til at føle mig tættere på min familie, der bor i Sønderborg.

10.00 / Mit projekt er en del af et større forskningssamarbejde, som vi er tre, der arbejder på. I dag skal jeg se en instruktionsvideo om, hvordan man fikserer en biopsi. Det ser enkelt ud på en læg, men vi skal arbejde med tungen, som er mere udfordrende, fordi den bevæger sig og har en anderledes overflade. Efterfølgende spiser jeg en hurtig frokost, skifter til kliniktøj og gør laboratoriet klar til dagens første forsøgsdeltager.

12.00 / Dagens forsøgsperson, en kvinde med BMS, møder ind. Jeg tester hendes smagssans ved at påføre små dråber af smagsstoffer på tungen – sødt, surt, salt og bittert. Hun bliver lidt nervøs, fordi hun ikke kan smage noget i starten, men efterhånden som koncentrationen af smagsstoffer øges, registrerer hun smagene og slapper af. Vi tester også hendes registrering af temperatur og mekanisk tryk, og til sidst tager jeg et 
billede af tungeryggen, så vi kan optælle udvalgte papiller. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det er hårdt at leve med BMS, og at det er noget, som i høj grad påvirker hverdagen.

13.30 / Jeg går videre til det kirurgiske afsnit, hvor en rask kontrolperson skal have taget en tungebiopsi. Personalet udfører selve indgrebet, mens jeg markerer biopsistedet med en tusch. Undervejs drøfter vi, hvordan vi bedst standardiserer proceduren til brug i forskningen. Som forskningsstuderende har jeg rig mulighed for undervejs i projektet at diskutere, reflektere og hele tiden lære nyt. Den mulighed sætter jeg stor pris på.

14.30 / Tilbage ved mit skrivebord arbejder jeg videre på en præsentation, som jeg skal holde til ph.d.-dagen på Aarhus Universitet i januar. Den må kun vare to og et halvt minut, så jeg arbejder på at skære forskningsprojektet helt ind til benet. En times tid senere cykler jeg hjem og spiser en hurtig bid mad, før jeg  tager i fitnesscentret og nyder at koble hjernen fra og bruge kroppen. Hjemme igen laver jeg aftensmad og slapper af. Klokken 21.30 slukker jeg lyset efter en lang, men spændende dag. ♦