Forsikringsbetalt tandpleje vokser

Siden 2010 og frem til 2024 er tandbehandlinger i Danmark, betalt af private forsikringsordninger, steget med 40 %. Det viser nye beregninger, som Jes Søgaard, professor emeritus og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. 

Han peger på, at man i dag regner med, at ca. halvdelen af danskerne har en eller anden form for sundhedsforsikring.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at det er den mest velstillede del af befolkningen med de lange uddannelser og gode jobs, som har en forsikringsordning - enten som en del af deres ansættelse 
eller som en, de selv betaler. De ufaglærte og dem uden for arbejdsmarkedet har ikke samme mulighed for at tegne en forsikring, forklarer sundhedsøkonomen.

Ulighed i adgangen til behandling 
I følge Jes Søgaard er udviklingen på tandlægeområdet en del af en generel tendens i det danske sundhedsvæsen over de seneste 15-20 år, hvor flere og flere, der har mulighed for det, får en 
sundhedsforsikring.

- Det er jo rationel adfærd. Hvis en udgift begynder at stige, så vil dem der kan tegne en forsikring, også gøre det. Men det skaber alt andet lige en ulige adgang til sundhedsydelser, og det er på trods af, at vi har nogle politikere, der forsikrer os om det modsatte, siger Jes Søgaard, der forudser, at man fremover kommer til at se endnu flere danskere, der får sundhedsudgifterne dækket af en privat forsikringsordning. 

Forsikringer øger ikke i sig selv uligheden Trine Kjær er professor på Dansk Center for Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet og forsker bl.a. i markedet for tandsundhed. Hun er enig med Jes Søgaard i, at høj brugerbetaling altid vil skabe et marked for private forsikringer, og at adgangen til at få tandbehandling 
ikke er den samme for lavtlønnede uden en forsikring, som den er for højtlønnede med en forsikring.

- Den høje brugerbetaling skaber dermed en barriere for at gå til tandlæge for de lavtlønnede eller andre udsatte grupper, siger Trine Kjær.

Men hun understreger, at man ikke ved, om stigningen i forsikringsselskabernes udgifter i sig selv fører til øget ulighed i tandsundhed.

- Det afhænger af, hvilke ydelser der efterspørges af dem med forsikring. Dog er det sandsynligt, at en del af de lavtlønnede og dem, der står uden for arbejdsmarkedet, har et udækket behov for tandbehandling, men omfanget kender vi ikke. Det er vigtigt at holde fast i, at selv om denne gruppe ikke bruger tandlægen så ofte som de højtuddannede og dem med de gode jobs, medfører det ikke nødvendigvis, at man har dårlig 
tandsundhed, siger hun.