Effekten af parodontal behandling mod tandtab er mindre end antaget

Hidtil har anbefalingen været, at patienter, der behandles for parodontitis, bør modtage regelmæssig parodontal støttebehandling for at reducere risikoen for tandtab. Et nyt studie fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet viser dog, at effekten af parodontal støttebehandling mod tandtab er betydeligt mindre, end tidligere kliniske studier har indikeret.

Forskerne fulgte fra 2001 og frem til udgangen af 2021 en kohorte på 1.251 personer, alle 40 år gamle, med nyligt diagnosticeret parodontitis. Hvert år blev det registreret, om deltagerne havde modtaget parodontal behandling, og hvor mange tænder de havde fået ekstraheret. Ved hjælp af en statistisk metode (G-estimering) blev resultaterne justeret for forskelle mellem personer og frafald i opfølgningen, så man kunne beregne den gennemsnitlige effekt af behandlingen på tandtab. Deltagerne modtog i gennemsnit parodontal behandling i 12,1 år og mistede i gennemsnit 2,3 tænder. 

G-estimering viste, at parodontal behandling i et givent år, sammenlignet med ingen behandling, reducerede antallet af tandudtrækninger i det efterfølgende år med 0,04 (95 % konfidensinterval (KI): 0,02; 0,06). At modtage parodontal behandling i fem på hinanden følgende år, sammenlignet med ingen parodontal behandling, var forbundet med i gennemsnit 0,08 (95 % KI: 0,04; 0,13) færre tandudtrækninger. Dette tal er lavere end de 0,12 færre ekstraherede tænder per år (svarende til 0,60 tænder over 5 år), der tidligere er rapporteret i litteraturen. 

Parodontal behandling mod tandtab medførte således kun beskeden reduktion i tandudtrækninger. På den baggrund konstaterer forfatterne, at fremtidig forskning bør fokusere på at identificere de undergrupper af befolkningen, der vil have størst gavn af parodontal behandling mindst én gang årligt.