ANNONCE
ANNONCE
Fagstafetten:

"Jeg kan ikke lade være med at missionere for kofferdam"

Der er en grund til, at Kimmo Karstoft bliver kaldt for Kimmo Kofferdam. For stod det til ham skulle alle tandlæger bruge kofferdam dagligt i deres arbejde, men det er langtfra alle, som deler den holdning. 

Tekst: Louise Bolvig Hansen / Foto: Peter Bjerke

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag.

Denne gang har Søren Zedlitz Mikkelsen sendt stafetten videre til Kimmo Karstoft.

Hvordan fandt du energien til at udbrede budskabet om brug af kofferdam til andet end rodbehandling, trods skepsis fra mange?

Jeg har energien fra min finske sisu (udtryk, der samler egenskaber, man skal bruge for at overleve i et barsk klima, red.).

Det gælder bare om at være stædig og udholdende, dér hvor man ved, at det har sin berettigelse.

Man kan inddele mit liv i to: et liv uden kofferdam og et liv med kofferdam.

Da jeg dimitterede for snart 30 år siden, havde jeg en intention om at ville bruge kofferdam, men der var ingen, der havde lært mig det. Derfor endte intentionen de første mange år med at blive et årligt forsøg, som hver gang mislykkedes.

I 1999 var jeg på besøg hos en kollega i Skotland, hvor de benyttede kofferdam til mange behandlinger. Dér så jeg, hvor nemt det var at anlægge kofferdam, og siden da har jeg ikke kunnet forestille mig en hverdag uden.

Jeg benytter kofferdam ikke kun til rodbehandlinger, men også til al fyldningsterapi.

Fordelene er mange, og det er ikke kun tandlægen, det kommer til gode i form af bedre overblik og behageligere arbejdsforløb, men behandlingsresultatet bliver også af en bedre kvalitet, hvilket patienten har glæde af.

Fordelene ved brugen af kofferdam er så store, at jeg er forundret over, at der ikke er flere tandlæger, der bruger det hyppigere, end det er tilfældet.

Det minimale fokus på kofferdam var også grunden til, at jeg i sin tid søgte ind på Tandlægeskolen som klinisk lærer.

Her var min hensigt at udbrede kendskabet til kofferdam og alle dens fordele, så i hvert fald ingen af mine elever ville være i tvivl om, hvorvidt de skulle bruge det.

Du bliver kaldt for Kimmo Kofferdam, hvor stammer din store kærlighed til kofferdam fra?
– Dengang jeg underviste på Tandlægeskolen, betingede jeg mig, at de studerende brugte kofferdam, hvor det kunne bruges.

Jeg var en streng lærer, og det er nok også grunden til, at jeg går under aliasset Kimmo Kofferdam.

Kærligheden til kofferdam stammer fra min ambition om at ville gøre mit arbejde så godt som muligt.

Jeg forsøger at lægge barren, så højt jeg kan, og min sisu er den hjælpende kraft, der skal forsøge at holde den oppe.

Snakker jeg med en kollega om tænder, så kan jeg ikke undlade at missionere for kofferdam. For kofferdam gør hele arbejdsdagen til en glæde. Jeg har det faktisk bedst, når patienten sidder med åben mund og kofferdam!

Hvorfor tror du, at du har mødt så meget modstand?
– Fordi tandlægerne ikke har fået lært metoden, hvorved man monterer kofferdam.

Hvis man ikke har kendskab til proceduren, kan man hurtigt komme til at sidde og fedte med det i 10­-15 min., og så er tiden afsat til behandlingen nogle gange sluppet op.

Jeg har jo selv kæmpet i mange år med at bruge kofferdam, fordi der aldrig var nogen, som havde vist mig det.

Der er mange af vores nabolande, hvor brugen af kofferdam er meget mere udbredt. Men her i Danmark har tandlæger ofte en forestilling om, at det er så hulens svært.

Det er udelukkende et spørgsmål om kendskab til metoden.

Hvad giver dig arbejdsglæde?
– Det gør kontakten til patienterne og deres respons på det arbejde, der bliver lavet.

Men kilden til min arbejdsglæde kommer fra mit dentalmikroskop.

Til mikroskopet har jeg koblet et kamera, og det er synonymt med mit virke.

Kameraet er tilsluttet tre store tv-­skærme på loft og vægge, så patienterne har mulighed for at følge med under eftersynet og under selve behandlingen. Det er der ingen af de nye patienter, som har oplevet før, og de bliver alle lige fascinerede hver gang.

Hos mig kan patienterne se det hul, de ikke selv kan fornemme, og de kan se de vanskelige vilkår, vi arbejder under, når vi laver en rodbehandling på den bagerste kindtand i overkæben.

De har større forståelse for, at en behandling kan tage længere tid, end de havde regnet med, og at det nogle gange koster det, det koster.

Hvem vil du give fagstafetten videre til? Og hvad vil du spørge om?
– Jeg vil gerne sende stafetten videre til en kollega i København, Marc Onouha, som jeg ved også bruger mikroskop. Han er en ambitiøs tandlæge, som også prøver at lægge barren så højt som muligt.

Mit spørgsmål til Marc er: Kunne du forestille dig en verden uden dentalmikroskop?

Kimmo Karstoft

  • 58 år
  • Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 1991
  • Undervist på Tandlægeskolen i Aarhus 2003-2011
  • Klinikejer af Klinikken Kimmo Karstoft, Gråsten
ANNONCE