ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Diagnostik og behandling af kæbefraktur

Abstract

Oversigtsartikel Dato: 08.12.2011

Traume mod ansigtet kan medføre fraktur af tænder og kæber. En del patienter med kæbefrakturer søger i første omgang hjælp i kommunal eller privat tandlægepraksis, så det er vigtigt, at alle tandlæger har kendskab til de kliniske og radiologiske karakteristika hos disse patienter. Tandlæger har de nødvendige forudsætninger for at vurdere ændringer i kæberelationerne og tandstillingen og vil derfor i mange tilfælde kunne diagnosticere en eventuel fraktur. Ud over ændringer i okklusionen vil der ofte være en række subjektive og objektive symptomer, som indikerer en kæbefraktur. Ved udredningen udspørges således bl.a. til sammenbid, smerte, sensibilitetsændring, kæbeledssmerte, blødning, løsning af tænder og synspåvirkning. Ved den ekstraorale undersøgelse af ansigtsskelettet fokuseres på konturspring, mobilitet, hæmatom, laceration, asymmetri og hævelse. Ved den intraorale undersøgelse fokuseres på løse eller displacerede tænder, okklusion, hævelse svarende til slimhinden, hæmatom og mobile kæbedele. Kæbefrakturer behandles på de kæbekirurgiske hospitalsafdelinger, hvor behandlingen i de fleste tilfælde involverer reponering og fiksering af frakturen med osteosyntese ved hjælp af titanplader og -skruer. I mange tilfælde vil der efterfølgende hos patientens egen tandlæge være behov for kontrol og behandling af tandskade, led- og muskelproblemer eller okklusionsændring samt hjælp til eventuel skadesanmeldelse til forsikringsselskab.

Diagnostics and treatment of jaw fractures
Trauma to the face may cause fractures of the teeth and jaws. Some patients with injuries to their jaws consult a dental offi ce. dentists have the basic knowledge about the clinical and radiological fi ndings in such patients and are trained to assess changes in the jaw relations and in the position of the teeth. dentists are, in most cases, able to diagnose a possible fracture. In addition to occlusal changes, a variety of subjective and objective symptoms may indicate a jaw fracture. the patient is asked for change in occlusion, pain, sensory defi cit, pain from the temporomandibular joint, bleeding, loosening of teeth, and visual impairment. the extraoral examination of the facial skeleton is performed to diagnose palpable fractures, mobility of fracture, haematoma, laceration, asymmetry, and swelling. the intraoral examination focuses on diagnosis of loosened or displaced teeth, occlusion, swelling of the mucosa, haematoma, and mobility of parts of the jaws. Jaw fractures are treated in hospitals at specialized departments of oral and maxillofacial surgery. the treatment usually involves repositioning and osteosynthesis of the fractures with titanium miniplates and screws. Following the hospital care, followup treatment at the dentist is frequently necessary due to injuries of the teeth, joint or muscle disorders, or occlusal changes. Furthermore, administrative issues concerning insurance are handled by the dentist.