ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Fagstafetten:

"Det var en øjenåbner at være i USA"

I denne måneds fagstafet svarer Peter Lindkvist på spørgsmålet: "Hvor stammer din store viden og interesse for æstetisk parodontalbehandling og mikrokirurgi fra?"

Tekst: NANNA FLØJBORG / Foto: LIZETTE KABRÉ

Peter Lindkvist

64 år

Uddannet tandlæge i 1984 på Tandlægeskolen i København. Har holdt kurser i mere end 20 år om æstetisk parodontalbehandling, retraktioner, mikrokirurgi og implantater.

Tidligere partner og nu ansat på Colosseumklinikken på Kongens Nytorv i København. Fra årsskiftet ansat hos Specialtandlægerne Sjælland.

Michael Holmquist spørger: 

Hvor stammer din store viden og interesse for æstetisk parodontalkirurgi og mikrokirurgi fra? 

– Jeg har altid arbejdet med kirurgi, og det har været min store interesse, lige siden jeg blev kandidat. Jeg fik mulighed for at lave en ph.d. i kirurgi som ung kandidat, men jeg ville hellere ud at få noget erfaring. Som nyuddannet fik jeg job i en henvisningspraksis i kirurgi, hvor jeg havde en virkelig dygtig chef, som var meget inspirerende og udfordrende. Jeg har altid haft en stor faglig interesse og nysgerrighed, og jeg har altid stillet spørgsmål ved, om en behandling kunne laves bedre. For 25 år siden læste jeg nogle artikler om Periodontal Microsurgery udført af Dennis Shanelec i Los Angeles. På hans institut arbejdede de mikrokirurgisk på en anden måde, end vi gjorde i Danmark på det tidspunkt. Jeg tog derover på kursus og fik en helt ny viden med mig hjem. Det var en øjenåbner, som jeg har brugt og undervist i siden. 

Hvad var det, de gjorde anderledes i USA? 

– De arbejdede med forstørrelse, små instrumenter og små suturer, altså det som er hele grundlaget for den mikrokirurgiske teknik. Da jeg kom hjem og begyndte at arbejde mikrokirurgisk, kunne jeg med det samme konstatere, at behandlingsresultaterne blev meget bedre og mere forudsigelige end før. Lige siden er der kommet nye teknikker indenfor den æstetiske parodontalkirurgi, fx til behandling af retraktioner eller reetablering af gingiva efter traumer. Jeg fik opbygget et stort materiale selv og begyndte at afholde kurser. Her oplevede jeg en kolossal interesse, og de første år stod folk nærmest i kø for at høre om det. De teoretiske kurser blev suppleret med hands on-kurser i klinikken, hvor deltagerne først så behandlingerne ved live-operation og bagefter fik mulighed for at øve sig på grisekæber. Der var mange dygtige og engagerede kollegaer, som deltog, og det var meget givende at være med til at formidle noget, som jeg selv brænder for. Jeg synes, det er vigtigt at følge med i den nyeste viden og tager derfor stadig selv på kurser i udlandet for at være opdateret. 

Hvor meget fylder mikrokirurgi i din hverdag? 

– I og med at jeg altid har arbejdet med kirurgi og i 20-30 år har lavet implantater og holdt kurser i blødtvævskirurgi, får jeg rigtig mange henvisninger indenfor disse områder. Æstetisk implantologi og æstetisk blødtvævskirurgi er derfor en meget stor del af min hverdag. Det er også vigtigt at tilføje, at min klinikassistent gennem 20 år også er en stor del af behandlingerne. Hun har styr på hele forløbet og holder øje med, at patienten har det godt undervejs. Når jeg bruger forstørrelse, ser jeg jo primært arbejdsområdet i munden. 

Er der en behandling, du især husker? 

– Jeg husker særligt en patient, der var kommet svært til skade efter et trafikuheld. Der var mange discipliner i spil i behandlingen, og det var ikke bare en tandhals, der skulle dækkes. Hun skulle først bygges op med knogle og derefter med blødtvæv, som vi transplanterede fra ganen. Til slut blev der indsat implantater og lavet nye kroner. Det var en proces, der tog over et år, og som blev til en artikel i European Association of Osseointegrations medlemsblad. Det krævede også et rigtig godt samarbejde med tandteknikeren, da det jo var hende, der skulle lave tandkronerne så perfekte som muligt. Til slut endte det med en meget glad patient, som jeg har set årligt til kontrol de sidste 10 år. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at se glæden hos patienterne, når behandlingen er færdig. 

Hvad har ellers været din drivkraft i dit arbejde? 

– Jeg har altid syntes, at det har været en gave at være tandlæge. Jeg er meget glad for mit arbejdsliv, og at jeg har kunnet få lov til at følge mine interesser for det, som jeg synes er spændende. Både min egen store faglige interesse, men også det faglige fællesskab har drevet det hele. Jeg har mødt mange passionerede tandlæger gennem tiden, og jeg har altid haft et rigtig godt samarbejde med de andre tandlæger på klinikken, hvor vi udnytter hinandens kompetencer hver dag. Vi brænder for vores fag, og vi er fortsat interesseret i at lære nyt. I fællesskab bliver vi dygtigere, og det gør, at man opretholder et vedvarende engagement. 

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til? 

Jeg vil gerne give den videre til Thomas Foldberg, der for nogle år siden blev udfordret, fordi materialet Retroplast gik ud af produktion. 

Peter Lindkvist spørger: 

Hvilke udfordringer skulle du tackle, da Retroplast udgik af produktion? 

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE