Bro eller implantat
ABSTRACT
Skal vi fremstille en tandunderstøttet bro eller en implantatunderstøttet erstatning, når en patient har behov for at få erstattet enkelte tænder?
Her må vi som tandlæger vurdere den videnskabelige evidens, individuelle patientforhold og klinisk erfaring samt patienternes værdier og forventninger.
Implantater har som udgangspunkt en dårligere prognose end tænder, men fordelen ved at indsætte implantater som erstatning for mistede tænder på sunde personer er, at nabotænderne skånes og brospandets længde reduceres.
Overlevelsesprognosen for implantatunderstøttede rekonstruktioner synes lige så god som for tandunderstøttede broer, men frekvensen af komplikationer er imidlertid forholdsvis høj.
Dog synes implantatunderstøttede ekstensionsbroer ikke at medføre samme øgning i antallet af komplikationer som set for tandunderstøttede ekstensionsbroer.
Ætsbroer synes i mange tilfælde at være et udmærket behandlingsvalg, hvis en eller to tænder mangler.
Selvom prognosen umiddelbart er dårligere for ætsbroer end konventionelle broer og implantatunderstøttede erstatninger, er indgrebet forholdsvis enkelt, økonomien begrænset og skaden, som opstår, hvis ætsbroen mistes, normalt mindre, end når det går galt med konventionelle broer og implantater.
Klinisk perspektiv
Efter tab af en eller få tænder skal vi vælge en tanderstatning, som er underbygget af videnskabelig evidens, er passende til de kliniske forhold og tilfredsstiller patientens behov. Hyppigt står valget mellem en konventionel bro eller en implantatunderstøttet erstatning. I dag foreligger imidlertid undersøgelser, der viser så gode resultater med ætsbroer, at denne behandling også bør overvejes i regioner med begrænset belastning.