Sygdomme og tilstande, der påvirker spytkirtlerne og deres funktion

Denne artikel giver en oversigt over ætiologi, patogenese, kliniske manifestationer, diagnostik og behandling af tilstande med nedsat spytkirtelfunk­tion, almindelige spytkirtelsygdomme (mucosacyster og spytsten) og spytkirteltumorer.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Hypofunktion af spytkirtlerne (objektivt påvist re­duktion af spytsekretionen) og xerostomi (den sub­jektive fornemmelse af mundtørhed) er almindeligt forekommende tilstande. Patienter med nedsat spytsekretion og ændret sammensætning af spyt­tet har øget risiko for at udvikle caries, orale gær­ svampeinfektioner, mundslimhindeforandringer, invaliderende symptomer, synkebesvær og ændret smagsoplevelse. Den hyppigste årsag til xerostomi og nedsat spytsekretion er indtagelse af lægemid­ler, der påvirker den nervøse regulering af spytse­kretionen. Strålebehandling af cancer i hoved­ og halsregionen medfører ofte permanent og alvorlig xerostomi og hypofunktion af spytkirtlerne som følge af degeneration af spytkirtelvæv, der ligger inden for strålefeltet. Sjögrens syndrom, en autoimmun sygdom der påvirker eksokrine kirtler, forårsager permanent xerostomi og hyposalivation på grund af immunmedierede forandringer i spytkirtlernes struktur. Aldring kan ligeledes medføre strukturæn­dringer i spytkirtlerne, som kan påvirke spytsekre­tionen. Denne artikel giver en oversigt over ætiologi, patogenese, kliniske manifestationer, diagnostik og behandling af tilstande med nedsat spytkirtelfunk­tion, almindelige spytkirtelsygdomme (mucosacyster og spytsten) og spytkirteltumorer.

Klinisk relevans:

Xerostomi og spytkirteldysfunktion er komplekse tilstande med stigende udbredelse, især i den ældre del af befolkningen. Det er vigtigt, at tandlæger er opmærksomme på xerostomi og påbegynder udredning af symptomerne med henblik på at påvise årsagen og på den baggrund igangsætte relevante behandlingstiltag. Det er ligeledes vigtigt, at tandlæger har kendskab til andre spytkirteltilstande som fx mucosacyster og spytsten, da disse er relativt hyppigt forekommende.

info

Nr. 1 | 2024

info

Nr. 1 | 2024

forfattere

Anne Marie Lynge Pedersen

professor, tandlæge, ph.d., Oral Patologi og Medicin, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Kathrine Skarstein

professor, ph.d., tandlæge, The Gade Laboratory for Pathology, Department of Clinical Medicine, University of Bergen, and Department of Pathology, Haukeland University Hospital, Bergen, Norway

Hülya Çevik-Aras

associate professor, ph.d., tandlæge, Institute of Odontology, Department of Oral Pathology and Medicine, University of Gothenburg, Sweden

Arja M. Kullaa

professor, ph.d., tandlæge, Institute of Dentistry, School of Medicine, University of Eastern Finland, Kuopio campus, Finland

Hanna Laine

clinical instructor, ph.d., tandlæge, Department of Oral and Maxillofacial Diseases, University of Helsinki, Helsinki, Finland

Janicke Liaaen Jensen

professor, ph.d., tandlæge, Institute of Clinical Dentistry, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway