Alle patienter med BMS bør rådgives og oplyses om gavnlige livsstilsændringer som at undgå dehydrering, sure føde og drikkevarer, stærkt krydret mad, alkohol, tobaksprodukter, alkoholholdige mund skyllevæsker, kraftigt smagende mundplejemidler og, om muligt, stress.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Burning mouth syndrome (BMS) er en tilstand med brændende dysæstetisk fornemmelse i munden, der forekommer dagligt i mere end to timer igennem mere end tre måneder. Den brændende fornemmelse er hyppigst lokaliseret til tungen, men kan også afficere andre områder i mundhulen. BMS er en primær smertetilstand, der diagnosticeres efter udelukkelse af kausale læsioner gennem kliniske og supplerende undersøgelser. Brændende fornemmelser i mundhulen kan også optræde sekundært til lokale eller systemiske tilstande som fx Candidainfektioner, oral lichen planus, hyposalivation, allergier, anæmi eller vitaminmangel. Den typiske BMS-patient er en midaldrende eller postmenopausal kvinde. Forskningsresultater tyder på, at BMS-patienter i højere grad end den øvrige befolkning lider af psykologiske tilstande som angst og depression. Selvom der har været foreslået adskillige behandlingstiltag, er der stadig ikke opnået konsensus om behandlingen; men alle patienter med BMS bør rådgives og oplyses om gavnlige livsstilsændringer som at undgå dehydrering, sure føde og drikkevarer, stærkt krydret mad, alkohol, tobaksprodukter, alkoholholdige mund skyllevæsker, kraftigt smagende mundplejemidler og, om muligt, stress. Antidepressiva, anxiolytika og psykoterapier er vigtige behandlinger i forbindelse med BMS. Alt i alt er BMS en belastende tilstand, og vores viden om ætiologi, patofysiologi og behand lingsmuligheder er stadig mangelfuld, hvorfor yderligere forskning er påkrævet.
Klinisk relevans:
Den typiske patient med burning mouth syndrome er en midaldrende eller postmenopausal kvinde. Burning mouth syndrome må ikke forveksles med de brændende fornemmelser, der kan optræde i mundslimhinden hos patienter med en kendt tilgrundliggende lokal eller systemisk årsag. På trods af at patienter med burning mouth syndrome oplever en brændende dysæstetisk fornemmelse i mundslimhinden, fremtræder mundslimhinden sund ved klinisk undersøgelse. Selvom der har været foreslået adskillige behandlingsmuligheder, er der stadig ikke konsensus om behandlingen, men alle patienter med BMS bør rådgives om gavnlige livsstilsændringer.
forfattere
Nikolaos Christidis
associate professor, ph.d., tandlæge, senior lecturer Division of Oral Diagnostics and Rehabilitation, Department of Dental Medicine, 141 04 Huddinge, Sweden
Annika Rosén
professor, ph.d., Division of Oral and Maxillofacial Surgery, Department of Clinical Dentistry, University of Bergen, Bergen, Norway
Petar Ninkov
tandlæge, ph.d., Department of Oral Surgery and Oral Medicine. University of Oslo, 0455 Oslo, Norway
Olli-Pekka Lappalainen
assistant professor, ph.d., tandlæge Faculty of Medicine, Department of Oral and Maxillofacial Diseases, University of Helsinki and Helsinki University Hospital
Heli Jäsberg
tandlæge, ph.d., Institute of Dentistry, University of Eastern Finland, Kuopio, Finland, and Department of Oral and Maxillofacial Diseases, Kuopio University Hospital, Finland
Lene Baad-Hansen
lektor og viceinstitutleder for forskning og talentudvikling, dr.odont., ph.d., Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet

