Sundhedsperson eller sælger? En analyse af tandlægefagets rolle i lyset af kontraktteori og normativ etik

Med tilpasning til et frit marked med forstærkede krav til indtjening stiger faren for, at tandlægeprofessionen bevæger sig bort fra sin traditionelle rolle som sundhedsprofession med sundhedsetiske normer og værdier og en klar samfundskontrakt, hvor patientens tarv står centralt.

Sekundær artikel

DATO:

Dansk

English

Den stigende kommercialisering i den private tandplejesektor og den stigende merkantilisering af tandplejen medfører, at patienterne bliver betragtet som forbrugere og tandplejeydelser som varer. Dette er et forretningsmæssigt snarere end et sundhedsfremmende forhold. Tilpasningen til et frit marked med øgede krav til indtjening forøger faren for, at tandlægefaget bevæger sig bort fra sin traditionelle rolle som en sundhedsvirksomhed med en klar samfundskontrakt, hvor patienternes tarv står i centrum. Flere tandlæger, bedre tandsundhed i befolkningen, mere konkurrence om patienterne, ændret ejerstruktur, mere aggressiv markedsføring og øget fokus på indtjening gør, at faget undergår en hurtig forandring. I denne artikel viser vi, at denne udvikling medfører fare for a) at undergrave samfundskontrakten og b) at bryde med mange principper, normer og værdier inden for den normative etik, og c) at dette får betydelige konsekvenser for udviklingen af tandlægefaget i de kommende år. Kommercialiseringen øger risikoen for at undergrave professionens rolle og status som sundhedspersonale. Det er derfor vigtigt at overveje, om dette er en hensigtsmæssig måde at møde fremtiden på – for den enkelte tandlæge, for Tandlægeforeningen og for samfundet som helhed.

Klinisk relevans:

• Udviklingen i markedet for tandplejeydelser øger faren for, at patienterne bliver betragtet som kunder og tandplejeydelserne som varer. 

• Det kan føre til, at tandlægerne bevæger sig bort fra deres traditionelle rolle som sundhedspersoner og i stedet bliver sælgere. 

• Udviklingen kan undergrave samfundskontrakten og bryder med centrale principper, normer og værdier inden for den normative etik. 

• Udviklingen kan få betydelige konsekvenser for tandlægeprofessionen i de kommende år. Det er derfor klogt at reflektere grundigt over situationen.


info

Nr. 7 | 2023

info

Nr. 7 | 2023

forfattere

Melody Moezzi

tandlæge, forsker. Senter for medisinsk etikk, Det medisinske fakultet, Universitetet i Oslo, og privat praksis, Lilleaker tannklinikk, Oslo

Bjørn Hofmann

professor. Senter for medisinsk etikk, Det medisinske fakultet, Universitetet i Oslo, og Institutt for helsevitenskap, Fakultet for medisin og helsevitenskap, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), Gjøvik

emner