Behandlingen af MRONJ skal tage udgangspunkt i individuelle overvejelser, og sammenhængen mellem kirurgi, livskvalitet og levetid bør undersøges nærmer. Sådan lyder konklusionen i denne originalartikel.
Originalartikel
DATO:
Dansk
English
INTRODUKTION OG FORMÅL – Medicinrelateret osteonekrose i kæberne (MRONJ) er en bivirkning til antiresorptiv behandling (AR). Copenhagen ONJ Cohort har siden 2005 systematisk registreret patienter med MRONJ henvist til Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet. Formålet med studiet er at præsentere demografiske data og kæbekirurgisk behandling af patienter med MRONJ i højdosis AR (HDAR) eller adjuverende AR (ADAR) i perioden 2005-2021.
MATERIALE OG METODE – Studiet er et retrospektivt kohortestudie baseret på longitudinelle registeroplysninger.
RESULTATER – Samlet indgår 356 patienter med MRONJ i studiepopulationen, 327 i HDAR og 29 i ADAR. Patienterne er overvejende i AR i relation til myelomatose, bryst- eller prostatakræft. Kvinder udgør 62 % fordelt på 60 % i HDAR og 86 % i ADAR. Gennemsnitsalderen ved indledende besøg er 68,7 år for patienter i HDAR og 71,0 for patienter i ADAR. I henholdsvis 58 % (HDAR) og 62 % (ADAR) af tilfældene er osteonekrosen lokaliseret i mandiblen. Blokresektion og sekvestrektomi er de hyppigst anvendte metoder i behandlingen. Den gennemsnitlige levetid efter indledende besøg i afdelingen er 15,7 måneder længere for kirurgisk behandlede patienter sammenlignet med konservativt behandlede.
KONKLUSION – Epidemiologien og ætiologien bag MRONJ er kompleks. Behandlingen af MRONJ skal tage udgangspunkt i individuelle overvejelser, og sammenhængen mellem kirurgi, livskvalitet og levetid bør undersøges nærmere.
Klinisk relevans:
Osteonekrose i kæberne er en alvorlig bivirkning til antiresorptiv behandling, og kendskab til patientgruppen med henblik på tidlig opsporing og behandling er afgørende. I takt med at behandlingsmulighederne forbedres, udvikler stadig flere patienter MRONJ. Behandling med kemoterapi, steroider og methotrexat samt nyere medikamenter som monoclonale antibodies og proteinkinasehæmmere ser alle ud til at kunne påvirke udviklingen af MRONJ. Når den medicinske patient møder i klinikken, er det derfor særlig vigtigt at have opmærksomhed på områder med spontant opstået blottet knogle, uforklarlige smerter, sensibilitetspåvirkning og løsning af tænder. Ligeledes er det vigtigt at behandle infektionstilstande og henvise for fjernelse af ikkebevaringsværdige tænder.
forfattere
Iben Amtoft Poulsen
forskningssygeplejerske, cand.cur., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital
Sanne Werner Møller Andersen
uddannelsestandlæge i kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital
Thomas Kofod
ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d. Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital


