Retsodontologiens rolle ved identifikation af massekatastrofeofre

Identifikation af humane ligrester er og bliver en retsmedicinsk nøgleaktivitet ved massekatastrofer. Dels som en fundamental menneskeret, dels af juridiske, etiske, medborgerlige og kriminaltekniske grunde.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Massekatastrofer, hvad enten de er naturskabte, menneskeskabte eller en kombination af disse, forårsager ofte talrige dødsfald og stiller komplekse udfordringer til identifikation af ofrene. DVI (Disaster Victim Identification) er en struktureret, tværfaglig proces, som har til formål at finde, identificere og hjembringe afdøde personer. Moderne DVI-indsatser, som de udføres i de nordiske lande, hviler på globalt accepterede standarder som INTERPOL’s DVI-retningslinjer. De primære metoder til identifikation er retsodontologisk vurdering, DNA-analyse og sammenligning af fingeraftryk, og den odontologiske identifikation spiller her en fremtrædende rolle, især når ligresterne er fragmenterede eller nedbrudte. Effektiv DVI forudsætter 
samarbejde mellem politi, retsmedicinske eksperter og sundhedsarbejdere.

Denne artikel beskriver organisationen, protokollerne og identifikationsteknikkerne, som anvendes ved massekatastrofer, og fokuserer især på en nordisk kontekst. Vi omtaler også aktuelle udfordringer som manglende ante mortem-data, kontamination af DNA og teknologiske begrænsninger og understreger vigtigheden af beredthed, træning og journalføring af høj kvalitet. Da massekatastrofer uvægerligt vil ske også i fremtiden, må tandlægerne fortsat være beredt på at skulle bidrage til DVI-indsatser ved at sikre præcis 
og tilgængelig dokumentation og indgå i retsodontologiske netværk. 

Klinisk relevans:

- Tandlæger kan blive bedt om hjælp i forbindelse med DVI-indsatser efter massekatastrofer, såvel nationalt som internationalt. 

- Omhyggelige tandlægejournaler, inklusive registreringsskemaer og røntgenoptagelser af høj kvalitet, er afgørende for vellykket identifikation. 

- I Danmark, Sverige og Norge skal tandlægejournaler bevares i 10 år efter patientens seneste besøg. I Finland skal journalerne opbevares indtil 12 år efter patientens død eller 120 år efter vedkommendes fødsel. I Island er det lovpligtigt at opbevare alle journaler, så længe man praktiserer som tandlæge, og man skal overdrage journalerne til de islandske sundhedsmyndigheder, når man ophører med at praktisere.
 
- Beredthed inden katastrofen kommer, herunder fortrolighed med DVI-procedurer og INTERPOL’s retningslinjer, 
fremmer tandlægestandens evne til at respondere effektivt. 

- Retsodontologien udgør en vigtig mulighed for, at tandlæger kan yde noget for samfundet i krisetider. 

forfattere

Anna Jinghede Sundwall

Tandlæge, police officer/Crime Scene investigator, retsodontolog, Swedish Police Authority, Section of Forensics, Police Region Bergslagen Örebro, Sweden, og doktorandstuderende, Karolinska Institutet, Department of Oncology and Pathology, Stockholm

Dorthe Arenholt Bindslev

ledende specialtandlæge, ph.d., Silkeborg Kommunale Tandpleje, og adjungeret professor, Institut for Retsmedicin, Health, Aarhus Universitet

Mari Metsäniitty

Retsodontolog, ph.d., Finnish Institute for Health and Welfare, Finland

Simen E. Kopperud

seniorforsker, ph.d., NIOM - Nordisk institutt for odontologiske materialer as, Oslo, Norge

Sigrídur Rósa Vígdisdóttir

Adjunkt, Msc, Faculty of Odontology, University of Iceland, Iceland