Retsodontologisk identifikation

INTERPOL’s retningslinjer for identifikation af katastrofeofre (Disaster Victim Identification, DVI) angiver odontologisk sammenligning som en af de tre primære identifikationsmetoder – sammen med DNA og fingeraftryk.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Tandvæv og tandrestaureringer kan modstå ekstreme påvirkninger. Ved odontologisk identifikation sammenligner man præcise og detaljerede odontologiske registreringer på afdøde individer med journaloplysninger fra savnede personer. Retsodontologisk identifikation og profilering er typiske opgaver for retsodontologer.

Odontologisk identifikation kan være essentiel, når uidentificerede lig bliver fundet, og relevant såvel i enkeltsager som efter massekatastrofer, når ligene er nedbrudt til ukendelighed eller groft mutilerede, eller hvis der kun foreligger skeletrester.

Retsodontologisk identifikation anerkendes internationalt som en af de tre såkaldte “primære identifikationsmetoder” – sammen med fingeraftryk og DNA. 

Klinisk relevans:

Gennemførelse af en retsodontologisk identifikation forudsætter, at der foreligger odontologiske data såvel ante mortem som post mortem.

Retsodontologer er dybt afhængige af samarbejde med praktiserende tandlæger. Uden odontologiske data om savnede personer er der ikke noget at sammenligne de detaljerede data med, der registreres ved retsodontologisk undersøgelse af en afdød med ukendt eller uvis 
identitet.

Øget viden om identifikationsprocesserne og vigtigheden af omhyggelig og præcis journalføring kan styrke det tværfaglige samarbejde og fremme en effektiv og velkvalificeret kommunikation mellem praktiserende tandlæger, retsodontologer og politiet, når der opstår behov for samarbejde. 

info

Nr. 1 | 2026

info

Nr. 1 | 2026

forfattere

Dorthe Arenholt Bindslev

ledende specialtandlæge, ph.d., Silkeborg Kommunale Tandpleje, og adjungeret professor, Institut for Retsmedicin, Health, Aarhus Universitet

Rebecca Gahn

Tandlæge, forensic odontologist, Department of Forensic Medicine, The National Board of Forensic Medicine, Sweden

Jaana Hurnanen

Tandlæge, ph.d., retsodontolog, Forensic Medicine Unit, Finnish Institute for Health and Welfare, Helsinki, Finland

Sonja Rut Jonsdottir

Adjunkt, tandlæge, Faculty of Odontology, University of Iceland, Iceland

Sigrid I. Kvaal

førsteamanuensis emeritus, dr.odont., Institutt for klinisk odontologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, Norge